Drømmer I om en scenetid på Folkemødet?
03.12.2024
Nyhed
Demokrati
Med et Wildcard kan organisationer, der ellers ikke har mulighed for at komme på Folkemødet låne en scene, og organisationer drevet af unge har særligt høj prioritet. I kan blandt andet låne Carlsbergfamiliens telt i Nørregade og nogle af Folkemødets egne scener.
Indsatsområde
Demokrati
Læs om Wildcard-ordningen
Læs om wildcardsDet kan være dyrt for en mindre organisation at deltage i Folkemødet, men med Wildcard-ordningen er det gratis for organisationer som ikke ellers har råd til at komme på Folkemødet. Ifølge projektleder for Ung Agenda Ditte Egholm skal initiativet bidrage til en større mangfoldighed blandt arrangørerne.
”Vi opfordrer særligt unge til at søge om Wildcards, så vi kan sikre, at unge får en stemme på Folkemødet,” forklarer hun og fortsætter:
“Vi vil gerne bidrage til unge er med til at skabe et mangfoldigt Folkemøde, og ses som ligeværdige kulturelle medskabere”.
MINO Ung fik Hovedscenen
Sidste år lånte SAGA Carlsbergfamiliens scene til en debat om, hvordan unge kan få mere indflydelse i samfundet, mens Sex & Samfund og Mino Danmark fik stillet Folkemødets Hovedscene til rådighed. Projektleder i Mino Danmark, Amjad El-Chahabi fortæller:
“Det betød rigtig meget for os som organisation, men også for de unge, som stod for at arrangere debatten. Det at komme på hovedscenen betød, at vi blev hørt, og at den anti-racistiske dagsorden dagsorden blev taget seriøst.”
Debatten handlede netop om, hvorvidt Folkemødet er ekskluderende, og satte den demokratiske samtale under lup.
“Det handler jo om adgang, og hvem der må tage ordet. Derudover skal vi huske, at arbejdet med at sikre repræsentation i samfundet fortsætter efter skåltalerne og debatterne,” siger Amjad El-Chahabi
Mino Danmark fik et Wildcard og lånte Folkemødets hovedscene til en debat om "Er Folkemødet ekskluderende? - et kritisk blik på den demokratiske samtale. Foto: Pelle Rink
SAGA fik flere scenetider
Jeppe Ask Tofteskov er frivillig i SAGA, og var med til at ansøge om wildcards til Folkemødet i 2024.
“Det er en fremragende mulighed for at komme på Folkemødet, og det var nemt at ansøge,” fortæller han.
SAGA søgte og fik flere scener stillet til rådighed, så de kunne holde mange forskellige debatter om alt fra alkoholkultur blandt unge til ungdomsmagt.
“Det gør barrieren til at komme på Folkemødet meget lav, og vi kan fokusere på indholdet i stedet for alt det praktiske,” siger han.
Carlsbergfamiliens telt i Nørregade. Foto: Anni Riedel-Lyngskær
Onsdag den 29. januar afholder Folkemødet to webinarer, hvor I kan blive klogere på Folkemødets wildcards, og hvordan I får fingrene i en gratis eventtid.
Læs mere om Folkemødets webinarer om wildcards her.