For ansøgere
DrømmepuljenProjektstøtteKan vi få støtte?Tjekliste for ansøgningUdbetaling af støtteHent logoFAQ
Log ind
Ansøg

Emil inspirerer andre unge til handling

03.04.2024

Nyhed

Entreprenørskab

MÅNEDENS DRØMMER: Emil Grøn Rasmussen er én af 140 unge verdensmålsambassadører, som giver en stemme til unges håb for fremtiden. Du har nu chancen for at blive en del af Verdensmålsakademiet og selv blive ambassadør.

Indsatsområde

Demokrati

Læs om Verdensmålsakademiet

Bliv ambassadør

Verdensmålsambassadørerne udgør et netværk af unge formidlere, projektledere, aktivister og meningsdannere, som arbejder for en mere lige, bæredygtig og retfærdig verden. På Verdensmålsakademiet får de undervisning af eksperter, debattører, aktivister og politikere, som giver værktøjer til forandring. Tuborgfondet har støttet akademiet flere gange for at fremme unges deltagelse og stemme i samfundet.

Verdensmålsakademiet 2024 finder sted fra 28. juli til den 2. august på Roskilde Festival Højskole, og der er lige nu åbent for tilmelding. Forløbet er gratis, og der er i alt 55 pladser. Det kan du læse mere om her: Bliv ambassadør – Verdensmålsambassadørerne 

Vi har talt med Emil Grøn Rasmussen på 28 år, som har delt nogle tanker om sin rolle som Verdensmålsambassadør. Han er til hverdag natur- og kulturformidlerstuderende på Skovskolen og aktiv i BIO-udvalget hos DM. Han er som ambassadør med til at facilitere samtaler om løsninger samt give inspiration og handlelyst hos andre unge.

Hvad er din rolle som verdensmålsambassadør?

For mig har det handlet om at få integreret rollen som ambassadør i min hverdag. Man kan vel sige, at jeg har kigget på de fællesskaber, jeg allerede var en del af og så skubbet på for at skabe konkrete forandringer i dem. Det er ikke altid nemt, men jeg er stolt af det arbejde, jeg har lavet.

Hvorfor valgte du at blive verdensmålsambassadør?

Kogt ind til sin kerne blev jeg ambassadør, fordi jeg grundlæggende er utilfreds med verdenstilstanden. Jeg ville gerne være med til at gøre noget, tage ansvar og skabe den forandring i verden, som jeg selv ville se ske.

Hvad synes du, er det fedeste?

Det er svært at vælge én ting. Akademiet tilbyder en masse gode muligheder for at engagere sig steder, hvor det ellers kan være svært at få adgang – som for eksempel på Christiansborg, hvor jeg som ambassadør var med i en politisk debat om klima og natur. Det er en meget validerende følelse at få lov til at deltage i netværket, inspirere til handling og så eksekvere på de handlinger. Jeg er glad for at have fået muligheden, og for de mennesker jeg har mødt.

Har du råd eller anbefalinger til de unge derude, der ønsker at være en del af fællesskabet?

Det handler om at kunne se sig selv i rollen. Spørg dig selv ”hvad kan jeg godt lide at lave, og hvor kan jeg gøre mest”. Folk elsker at lytte til én, der er oprigtigt passioneret omkring det, de laver. Hvis du kan finde den vinkel, kommer du langt, samtidig med at du gør en forskel og har det sjovt. Det er en win-win-win situation.

verdensmaal verdensmaalsakademiet

Læs om VerdensmålsakademietArrow Right

RELATEREDE NYHEDER

25.04.2019NyhedDanmarks første Verdensmålsakademi