Paradokset ved sociale medier: etiske dilemmaer eller genial platform?

For de fleste organisationer, der vil nå unge, skabe engagement og formidle budskaber, har sociale medier i mange år været genvejen til netop dette. Men samtidig peger flere og flere undersøgelser på, at unges mentale trivsel er udfordret af den konstante eksponering for algoritmestyret indhold, hadtale og perfektionistiske idealer, så hvordan bliver man som organisation et modsvar til det?

Tilstedeværelse på sociale medier kræver refleksion

30-årige Sonja Morell Lundorff, projektassistent i Constructive Institute, arbejder med unges nyhedsforbrug og digitale vaner. Ifølge hende er der flere positive sider af sociale medier. Hun fremhæver blandt andet, at det kan være en inspirationskilde og et redskab til at opdage nye perspektiver, samtidig understreger hun dog, at det er relevant at være bevidst om, hvordan tech-giganterne designer platformene til at fastholde brugerne.

“Jeg ved godt, at Meta og andre vil have så meget af min opmærksomhed som muligt. Samtidig følger jeg nyhedsmedier og får inspiration fra indhold, jeg interesserer mig for. Personligt forsøger jeg at begrænse mit eget forbrug ved at slå notifikationer fra og tage pauser, i weekender og ferier,” siger hun.

21-årige Camilla Angaard, chefredaktør på SEIN, genkender dilemmaet:
“Jeg har slettet TikTok flere gange, men også downloadet det igen. Det er det sociale, jeg ikke vil gå glip af. Jeg tror ikke på, at ret mange unge vil logge helt af, så sociale medier vil fortsat være et sted, hvor man som organisation kan komme i kontakt med mange unge.”

Unge er kritiske og kender præmisserne

Constructive Institute har med projektet Generation News Avoidence rejst rundt på gymnasier i hele Danmark for at holde workshops med eleverne, der blandt andet handler om tech-virksomhedernes forretningsmodeller og om troværdighed på sociale medier.

”Jeg synes, de unge er meget bevidste om det, og jeg synes også, det er er vigtigt at sige, at det her jo ikke kun handler om unge, men om os alle sammen. Unge ved godt, at man ikke kan stole på alt, hvad man ser på sociale medier, og de faktatjekker også på andre medier. Til gengæld kan sociale medier noget andet i forhold til traditionelle nyhedsmedier, ofte kan man finde nogle helt andre historier, som slet ikke bliver bragt i nyhederne,” siger Sonja Morell Lundorf.

Undersøgelser viser både mistrivsel og at flertallet har det sjovt

Tidligere på året trak en ny undersøgelse fra Konkurrence og Forbrugerstyrelsen overskrifter, da resultaterne engang viste, at unge, der viser tegn på afhængighed af sociale medier også er mere tilbøjelige til ikke at trives. Men det er kun en del af historien. For i samme undersøgelse fremgår det også, at langt de fleste børn og unge har det sjovt på sociale medier, og mere end hver tredje oplever, at de lærer noget eller bliver inspireret på deres foretrukne sociale medie.

Det er netop nuancer i debatten, som Sonja Morell Lundorf efterlyser.
”Det er nogle specifikke ting, som fører til mistrivsel, f.eks. indhold om særlige kropsidealer, eller man kan komme til at se nogle forfærdelige billeder, fordi de trender. Men jeg synes også, der er positive sider. Ofte er det på de her kanaler, unge får deres viden, men vi skal selvfølgelig hjælpe unge til at vokse op i en verden, hvor de kan navigere på sociale medier. Derfor er det også vigtigt, at der er voksne og virksomheder, som tager ansvar og fastsætter nogle regler og rammer. Jeg tror ikke nødvendigvis, et forbud er rigtigt. Vi skal i stedet for tænke på det som et værktøj, og vi skal tage pauser, hvor vi er sociale sammen uden brug af skærm. Men sociale medier er en del af vores demokratiske fora,” siger hun.

Unge drømmer om fællesskaber uden filter

I september 2024 gennemførte Tuborgfondet en undersøgelse blandt 1.507 unge om deres drømme. Resultaterne viser et stort fokus på nærvær og fysiske relationer. 25% drømmer om at stifte familie og skabe et kærligt hjem.
Ikke én af de unge i undersøgelsen fremhæver sociale medier som noget positivt i deres fremtidsdrømme. Samtidig peger 62% på mental trivsel som det vigtigste samfundsområde at prioritere. Flere drømmer om en fremtid med mindre skærm og filter.

Som alternativ kan organisationer styrke deres offline-tilstedeværelse. Tuborgfondet støtter fx SEIN i at tage ud på uddannelsesinstitutioner og engagere unge i fysiske fællesskaber.
“Det er, når man sidder alene med sin telefon, at det kan skabe grobund for mistrivsel. Derfor må vi også skabe flere rum for møder i virkeligheden,” siger Camilla Angaard.

Både Constructive Institute og SEIN arbejder bevidst med sociale medier. De fokuserer på organisk indhold, transparens og storytelling frem for clickbait og algoritme-optimeret indhold.
“Vi bruger Instagram til at vise, hvad vi står for, hvem vi er, og hvordan konstruktiv journalistik skabes. Vi har ingen annoncering, men skaber værdi gennem organisk engagement,” siger Sonja Morell Lundorff.

Artiklen fortsætter under billedet.

Hadtale, algoritmer og et ureguleret landskab

Faktum er, at det digitale landskab bliver stadig mere ureguleret. Meta har tidligere på året meldt ud, at der fremover vil være mindre moderation på deres platforme. En ny analyse fra Trygfonden og Analyse og Tal viser, næsten hver 20. kommentar på danske folketingspolitikeres og mediers Facebooksider er et sprogligt angreb.

Camilla Angaard er splittet, for på den ene side er hun bevidst om, at den nye linje hos Meta vil gå ud over kvinder og minoriteter. På den anden side mener hun, at SEIN og mange andre organisationer bidrager med noget vigtigt, som netop er et modsvar til mistrivsel eller lavt selvværd.

”Hverken jeg eller SEIN er på vej væk. Vi har valgt at kæmpe inden for de rammer, der er. Det vil også være ærgerligt for debatten, hvis mange af dem der skaber nuanceret og kvalitetsindhold ender med at trække sig fra sociale medier. Det vil jo bare gøre det værre og sværere. Jeg tror heller ikke på, at der er ret mange unge, som vil logge af eller slette deres profiler. Det største flertal kommer ikke til at logge af,” siger hun.