For ansøgere
DrømmepuljenProjektstøtteKan vi få støtte?Tjekliste for ansøgningUdbetaling af støtteHent logoFAQ
Log ind
Ansøg

Udvikling af elektrisk racerbil til det internationale disciplin Formula Student

Det overordnede mål er at udvikle og producere en elektrisk racerbil, som skal deltage i en eller flere Formula Student-konkurrencer rundt omkring i Europa i sommeren 2024. Hertil arbejder lige nu 50 mennesker fra forskellige uddannelsesretninger sammen om at designe diverse dele af bilen med målet om et samlet færdigt design i løbet af dette forår, hvorefter produktionen af bilen vil starte efter sommerferien i 2023.

Indsatsområde Illustration
IndsatsområdeArbejdsmarked – fra ungdomsliv til arbejdsliv
OrganisationAAU Racing
År2023
RegionRegion Nordjylland
100.000MODTAGET BELØB — DKKDrømmepulje

På Aalborg Universitet har et team af passionerede studerende fra diverse studieretninger dannet et unikt og dynamisk fællesskab, kendt som AAU Racing. Her er innovation i højsædet og det er med en vision om bæredygtighed, at de iværksat konstruktionen af næste generation af elektriske racerbiler.

Med drømmen om at skabe en bil, der kan tage kampen op med de bedste studenterdrevne racerbiler rundt om i Europa, repræsenterer AAU Racing mere end bare en teknologisk ambition. Det er et rum, hvor medlemmerne kan udforske, eksperimentere og opnå indsigt og viden, der strækker sig ud over rammerne af deres akademiske kurser.

Udover tekniske færdigheder forbundet med bilens design og fremstilling, udmønter projektet sig også i erfaringer inden for projektledelse og tværfagligt samarbejde. Daniel Sylvester Jeppesen, holdets engagerede teamleder, ser fællesskabet som en katalysator for personlig og akademisk vækst:
”Der bliver delt viden til højre og venstre og på tværs af årgange. Ikke kun i forhold til ting angående bilen, men også generel viden i forhold til kurser på uddannelserne osv. Så dem på højre semestre kan hjælpe dem, der lige er startet. Jeg er overbevist om, at dem der går på holdet kommer nemmere igennem deres uddannelse pga. det fantastiske fællesskab”