For ansøgere
DrømmepuljenProjektstøtteKan vi få støtte?Tjekliste for ansøgningUdbetaling af støtteHent logoFAQ
Log ind
Ansøg

Project Valkyrie - færdigbygges

Valkyrie er DanSTARs næste store projekt. Med denne raket vil vi slå verdensrekorden i højde opnået af en bi-liquid raket og fastslå os som nogle af verdens dygtigste ingeniørstuderende. Vi søger funding netop til færdiggørelse af denne raket.

Indsatsområde Illustration
IndsatsområdeArbejdsmarked – fra ungdomsliv til arbejdsliv
OrganisationDanish Student Association for Rocketry DanSTAR
År2021
RegionRegion Hovedstaden (inkl. Bornholm);Grønland/Færøerne/Uden for Danmark
75.000MODTAGET BELØB — DKKDrømmepulje

Raketten Valkyrie er ikke udarbejdet i et laboratorie af hverken NASA eller ESA, men af en flok studerende fra DTU, Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby, som brænder for at bygge raketter ved siden af deres studie.

Bruger alt deres fritid på raketter
Mange af de studerende, der er engageret i DanSTAR, bruger alle deres vågne timer på at bygge raketter. Det er der flere gode grunde til, og for en af raketbyggerne Amalie P. Rasmussen, handler det blandt andet om, at det er ‘sindssygt spændende’. Både hun og hendes medstuderende brænder for faget, og for at blive de bedste inden for deres felt. Amalie forklarer:
“DanSTAR er en helt unik mulighed for os som studerende, fordi vi får hands-on erfaring med et projekt/produkt, som vi måske aldrig får mulighed for at arbejde på igen. Set på verdensplan er det de færreste som har mulighed for bare at bygge en raket, og endnu færre, som arbejder på bi-liquid raketter.

Stor betydning for  fremtidige jobmuligheder
Meget af det de studerende arbejder med i DanSTAR, er ikke noget der undervises i på danske universiteter.
“Selv på verdensplan er det ikke mange universiteter, der underviser i flere af de ting, vi bruger,” fortæller Amalie P. Rasmussen.

Derfor giver DanSTAR faglige kompetencer, som ellers ikke kan opnås gennem en sædvanlig universitetsuddannelse i Danmark, og i DanSTAR arbejder de også på tværs af studieretninger.  Amalie forklarer:
“Arbejdsgangen i DanSTAR er meget den samme som i en  virksomhed, og kræver stort fokus på samarbejde og kommunikation fra alle medlemmer, så vores systemer fungerer sammen, og vi når vores deadlines. I den forstand svarer arbejdet i DanSTAR rigtig meget til ‘konventionel’ erhvervserfaring, idet vores medlemmer er nødt til at koordinere og samarbejde som i en virksomhed.”

 

Dygtige og ambitiøse medlemmer er noget DanSTAR selv kan sørge for, men det er Tuborgfondet, der sørger for, at vores medlemmer kan virkeliggøre deres ambitioner om at bygge verdens bedste bi-liquid raketter.

Amalie P. RasmussenKommunikationsansvarlig i DanSTAR, Danish Student Association for Rocketry

Q & A: Hvad betyder Tuborgfondet støtte for jer?
“Tuborgfondets støtte betyder, at vi kan købe de materialer som er nødvendige for at bygge vores raketter, som slår verdensrekorder. Det er ikke en hemmelighed, at raketmotorer, som er 3D printet i rustfrit stål, komplekse højtrykstanke, og selv-desginet elektronik er dyrt at købe og producere. Dygtige og ambitiøse medlemmer er noget DanSTAR selv kan sørge for, men det er Tuborgfondet, der sørger for, at vores medlemmer kan virkeliggøre deres ambitioner om at bygge verdens bedste bi-liquid raketter,” siger  Amalie P. Rasmussen.

Om støtten
Tuborgfondet har støttet projektet af to omgange via Drømmepuljen, og i alt bevilliget 175.000 kroner til Dan STAR.

Mød Amalie og Hasse i podcasten Drømmefanger, en podcast af unge for unge, lavet i samarbejde med Radio Loud – støttet af Tuborgfondet.

Amalie og Hasse bygger raketter

I følgende afsnit af Drømmefanger møder du Hasse Bulow Pedersen og Amalie Pernille Rasmussen, der begge er af en del af DanSTAR – en studenterforening på DTU, der som de første i Danmark giver studerende et sted, hvor de selv kan dyrke interessen for raketvidenskab samt bygge deres egne raketter. I denne episode tager vi dig med på en rejse, der starter med en fælles drøm om at komme op i rummet, til i dag, hvor DanSTAR kan se resultatet af 3,5 års hårdt arbejde og som den eneste studenterforening for raketter i Europa kan sige, at de har opsendt en bi-liquid raket. Vi håber, du vil tage et lyt med og lade dig inspirere af Hasse og Amalies historie.

Afsnittet er udgivet i december 2020.

Lyt til podcasten DrømmefangerArrow Right
ArrowNy podcast: Drømmefanger