For ansøgere
DrømmepuljenProjektstøtteValgpulje – flere unge stemmer til kommunalvalgetKan vi få støtte?Tjekliste for ansøgningUdbetaling af støtteHent logoFAQ
Log ind
Ansøg

Med udstillingen GAMER skal de indvie beskueren i en del af ungdommens kultur

I efteråret 2019 rykkede FGU Øresund ind på Danmarks Tekniske Museum. Her har de arbejdet på – og udviklet en udstilling, hvor de selv er eksperterne, og som bliver et kig ind i en del af mange unges kultur og hverdag – nemlig computerspillet.

Indsatsområde Illustration
Indsatsområde
OrganisationDanmarks Tekniske Museum
År2020
RegionNordsjælland
95.000MODTAGET BELØB — DKKta_ordet

Computerspil er en stor del af hverdagen hos mange unge. Derfor sætter Dammarks Tekniske Museum fokus på unges brug af computerspil i udstillingen GAMER, der er en del af museets ambition om at formidle digital kultur i øjenhøjde. Dette skal ske sammen med de unge selv – for det er dem, der er eksperterne. Ved at engagere FGUs elever i museets arbejde, er målet at give dem kompetencer, der ruster dem til arbejde og uddannelse.

Om projektet

Museet vil arbejde sammen med unge fra FGU Øresund (Den forberedende grunduddannelse) om at skabe en udstilling, der reflekterer den kultur omkring computerspil, som unge er en del af i dag.

I efteråret 2019 rykkede FGU Øresund ind i nogle af museets lokaler. Der er dermed skabt en unik konstruktion, hvor museum og uddannelsesinstitution har til huse i samme bygning. Der er et stort potentiale i at skabe aktiviteter mellem museet og de unge til gavn for begge parter.

Dette projekt har til formål at udvikle et samarbejde mellem museet og FGU Øresund, hvor de unge inddrages i museets arbejde; ikke blot med passiv brugerinddragelse, men som en måde at skabe meningsfulde aktiviteter for de unge og udnytte deres ekspertviden til at skabe værdi for museets gæster. Projektet skal dermed fungere som pilotprojekt for, hvordan et museum, en uddannelsesinstitution og unge sammen kan udvikle kulturtilbud til gavn for et større publikum. Samtidig udvikler de unge kompetencer og erfaringer, som skal ruste dem til tage en ungdomsuddannelse eller finde deres vej ind på arbejdsmarkedet.

Udstillingen vil adressere centrale spørgsmål som: Hvad er det for nogle identiteter og rollemodeller vi stilles overfor eller skaber selv i spillene? Hvilke fællesskaber bevæger vi os ind i online med disse identiteter, og hvilken indflydelse har alt dette på vores levede liv? Kan vi fx lære noget af spillene? Og hvad betyder den hardware som er knyttet til gaming?

De unge har behov for særlige rammer, hvor de føler sig trygge, for at skabe grobund for tilegnelse af kompetencer, som kan ruste dem til fremtiden. De har imidlertid også behov for succesoplevelser og troen på, at de har noget at bidrage med. De unge besidder viden og kompetencer, som museet ikke har, og som kan bidrage til at udvikle museet. Museet kan med andre ord ikke udvikle denne udstilling uden at samarbejde med de unge og inddrage den viden, som de råder over.

Jens Refslund ChristensenDirektør - Danmarks Tekniske Museum

Om samarbejdet mellem Danmarks Tekniske Museum og de unge

Konkret indledes samarbejdet med skolens IT og iværksætteri-linje. Her arbejder de unge med hardware, hvor de reparerer elektronik, og de stifter bekendtskab med diverse software, da flere af dem drømmer om at arbejde med IT. I samarbejde med FGU og de unge er der gennemført workshops, hvor de unge bidrager til at udvikle temaer og indhold i udstillingen. Desuden vil de unge få ansvar for at klargøre teknisk udstyr til udstillingen og sikre at alt fungerer. Endelig vil de unge også blive ansvarlige for 1-2 arrangementer (eksempelvis et LAN party) efter udstillingen er åbnet.

Om udstillingen GAMER

Udstillingen GAMER skal bygge videre på museets arbejde om den digitale verden vi alle lever i, som er et af museets fokusområder. Udstillingen skal på den måde fungere som en platform for dialog og refleksion om, hvordan det digitale påvirker vores liv og samfund. Hovedgrebet i GAMER er, at vi ønsker at vende den traditionelle diskussion om unge og spil om. Når der tales om gaming i den offentlige debat, sker det ofte ud fra forældregenerationens bekymringer over unges spil: De sidder alene, de får ikke nok motion, de drømmer sig væk til uvirkelige verdener, de knytter ikke sociale kontakter. GAMER vil bruge de unges egen viden og erfaring til at videreformidle, hvorfor spil er så engagerende og hvad der egentlig sker, når man spiller med andre på forskellige platforme.

Udstillingen tager afsæt i computerspil, hvad end de bliver spillet på en traditionel computer, en konsol (både håndholdte og ikke-håndholdte), en smartphone, eller arkademaskiner m.m.

Det er hensigten, at der i udstillingen vil være mulighed for, at man selv kan spille flere forskellige computer- og konsolspil. Dette er tænkt som en central del af oplevelsen i udstillingen. Det er ikke en udstilling, hvor de besøgende blot skal se på gamle spil – men derimod en publikumsinddragende udstilling, hvor det vil være muligt at spille, og på den måde opleve på egen krop, hvordan spillene har udviklet sig.

ArrowForeningen Nydansker – frivillige erhvervsmentorer FGU-elever