For ansøgere
DrømmepuljenProjektstøtteValgpulje – flere unge stemmer til kommunalvalgetKan vi få støtte?Tjekliste for ansøgningUdbetaling af støtteHent logoFAQ
Log ind
Ansøg

Den Gode Lyd

I 2010-11 gennemgik huset en større renovering med særligt fokus på de bevaringsværdige elementer i bygning. Herunder blev et tidligere nedhængt akustikloft, samt gardiner på alle hårde flader fjernet, for at genskabe salens oprindelige rammer så godt som muligt. Salen fremstår derfor nu temmelig rå i sit udtryk, både visuelt og akustisk, og der er især udfordringer for musikerne på scenen
I stedet for loft og gardiner blev der etableret nogle flytbare akustikpaneler på væggene, som også kan fungere som mørklægning af salen – dog blev der ikke etableret noget i og omkring sceneområdet.
Dette resulterer i at man på scenen ofte døjer med både indstråling fra PA samt refleksioner fra loftet i sceneområdet.

Med Maskinsalen som primært omdrejningspunkt for regionalt spillested siden 2021, med særligt fokus på folk, roots og traditionel-genrerne, er aktivitetsniveauet på koncerter i salen blevet kraftigt forøget.
Derfor ønsker vi at forbedre og opgraderer lydoplevelsen i salen, ved at foretage akustikforbedringer på scenen, samt opgraderer til et anerkendt og bedre PA.

Vores 1. prioritet er at få etableret akustikforbedringer i sceneområdet.
Vi ønsker at få “lagt låg” på scenen, med et nedhængt akustikloft over sceneområdet, som kan etables således at det ikke er særlig synligt fra salen, og derfor ikke påvirker salens æstetiske udtryk.
Forbedringen målrettes low-mid og bas området, da det er her udfordringen er størst.

Vores 2. prioritet er at få udskriftet vores gamle PA, som er af et ukendt fabrikat og som har en forholdsvis stor udstråling bagud og til siden.
Vi ønsker at få udskiftet PA’et til et Martin Audio WPM system, hvor optimeringen i systemet kan hjælpe med at reducerer ”støjen” på scenen.
Vores udgangspunkt er at købe et brugt system, dels af hensyn til økonomien, men også for at holde vores bæredygtige linje.

Indsatsområde Illustration
IndsatsområdeKreative Erhverv – vækstlag i rytmisk musik
OrganisationFonden Arena Nord
År2022
RegionRegion Nordjylland
112.315MODTAGET BELØB — DKKDen Gode Lyd