Ungemiljøer har skabt en helt ny ungescene til Spot Festival – der er åben for alle
Ungemiljøer fra Jylland har skabt en helt ny scene på dette års SPOT Festival. Ambitionen var at fylde den Rå Hal i Aarhus med bands fra jyske provinser, modige oplæg og ungt engagement, da årets SPOT Festival løb af stablen. Alt sammen som en del af SPOT festivalen – dog uden at kræve SPOT armbånd, således var UMTO – UngeMiljøernes TakeOver gratis for alle.
I år fik SPOT festivalen i Århus en ny tilføjelse: En scene skabt af unge, der i fællesskab er gået sammen for at skabe et sted for fremtidens vækstlagsscene. Under navnet UMTO – UngeMiljøernes TakeOver gik de ungemiljøerne forankret omkring Århus sammen om, at skabe og afvikle en scene, der skulle være tilgængelig for både de og for dem uden armbånd. UMTO blev skabt, efter SPOT tog fat i Fermaten og Kras i ønsket om at sætte større fokus på events til unge – af unge. Herefter begyndte arbejdet med at
samle så mange ungemiljøer som muligt. Det resulterende i 10 i styregruppen og mere end 50 i sving på selve dagen.
Om projektet
UMTO-scenen kommer til at skille sig ud fra de andre scener på SPOT Festival. Det er nemlig de unge arrangører, der sammen med SPOT Festival har stået for det hele. De har søgt og fået økonomisk støtte fra Region Midtjylland og Tuborgfondet, de har booket artister og talks, og det er de unge, der er afviklere, stagehands, teknikere og konferenciers. Alt dette har de nået på bare to måneder. Esben Aarup, som er projektmedarbejder på Fermaten i Herning og desuden en del af ungemiljøet Frekvens, mener, at arbejdet er et godt eksempel på, hvad de unge kan:
“Vi har løbet stærkt for at skabe et færdigt koncept, som virkelig kan vise vores og artisternes værd på festivalen. Vi er stolte af, at vi har bevist, hvor meget gåpåmod, energi og skabertrang, der er i de lokale ungemiljøer i Jylland. Det viser også meget godt hvor kort, der er fra tanke til handling, når det gælder unge arrangører,” siger han.
Og den ungeskabte scene har et samsurium af gæster og aktiviteter – alle med unge i fokus. Scenen sætter nemlig rammerne for et panel af repræsentanter fra ungemiljøer, spillesteder og Tuborgfondet, som skal diskutere vækstlagets fremtid. Dernæst kunne man opleve podcastserien Musikmanualen live, of en debat om diversitet i musikbranchen, hvor publikum mødte fællesskabet SheCanPlay og foreningen Another Life. UngeMiljøernes TakeOver bød også på et bredt udsnit af artister, der alle har rødder i en række af de byer, hvor ungemiljøerne befinder sig. Blandt andet kunne man opleve Sofie1998, som også var udpeget som finalist i KarriereKanonen.
Et stort projekt for ungemiljøerne
Selvom det er gået stærkt, og der har været travlt, så er der uanede mængder af energi at finde hos de unde arrangører. ”Der er så mange ting, der skal klappe, når man står for så stort et projekt. For mange af os unge, er det nok det største, vi har været med til at lave,” siger Esben Aarup fra Fermaten. For Esben Aarup og de andre arrangører er det målet med scenen, der har gjort, at de har arbejdet på højtryk: ”SPOT Festival er med til at lægge sporet for fremtidens musikbranche, og UMTO-scenen og programmet får vi bevist, hvad unge arrangører og kulturskabere kan – og ikke mindst, hvorfor vi er vigtige. Vores mål er at gøre musikken mindre storbycentreret, mere demokratiseret og at vise spillestederne og festivalerne, at de unge iværksættere skal inddrages, når der skal laves events for unge.”
Vi er stolte af, at vi har bevist, hvor meget gåpåmod, energi og skabertrang, der er i de lokale ungemiljøer i Jylland. Det viser også meget godt hvor kort, der er fra tanke til handling, når det gælder unge arrangører
Esben AarupProjektleder, Fermaten HerningHvad er UMTO?
Under navnet UMTO – UngeMiljøernes TakeOver – ser de unge arrangører frem til at give deres bud på, hvordan fremtidens vækstlagsscene skal se ud. UMTO bliver et Off Spot arrangement, der indgår i Spotprogrammet men som ikke kræver Spot-armbånd. Dermed er UMTO for både Spot-gæster, unge kultur- og vækstlagsinteresserede og andre med interesse for upcoming musik.