DEMOKRATI-AMBASSADØRERNE
Hovedformålet er at medvirke til et samfund hvor unge, gennem anerkendelse og oplysning, genfinder troen på deres egen stemme, og meningen i at involvere sig i samfundet, og hvor unge bliver anerkendt og taget seriøst, når de tager del i demokratiet.

Projektet ‘Laboratorie for Demokrati’ uddanner unge projektmagere, der skal iværksætte egne lokale projekter og skabe fælleskaber i lokalområder i hele Danmark. Om projektet udtaler forkvinde for Netværket af Ungdomsråd, Marie Kjær Madsen:
“Vi ser tydeligt i vores arbejde, at en stor faktor for unges demokratiske deltagelse er fællesskabet omkring det at skabe noget sammen. Det er lettere at se resultater, når vi løfter i flok, og det er resultaterne, der styrker den demokratiske selvtillid hos unge og får vejen til stemmeboksen til at syntes lidt kortere. Unge er eksperter, når det gælder inddragelse af andre unge, og de mest bæredygtige ungefællesskaber er dem, der er skabt af unge selv. Derfor er vi glade for, at Tuborgfondet vil være med til at fremme den dagsorden.”
Lokaldemokratiet skal i spil
Projektet udfolder sig gennem unge, der vil arbejde med lokaldemokrati og lokalsamfund uafhængigt af partipolitik. Målet er at bidrage til at udvikle demokratiet lokalt og involvere unge. Det skal ske ved at arbejde sammen og gennem oplysning. De lokale projekter kommer til at stimulere samarbejde mellem lokale civilsamfundsaktører, som det sidste år har haft trange kår grundet nedlukningen af foreningslivet.
Om unges valgdeltagelse
I 2018 beskrev en rapport fra Københavns Universitet om valgdeltagelsen ved kommunalvalget i 2017, hvordan stemmeprocenten blandt unge mellem 19-21 år lå 10,5 procentpoint lavere end den gennemsnitlige valgdeltagelse på 70,6%. I aldersgruppen 22-29 år lå stemmeprocenten på 54,9%. For at fastholde den rekordhøje valgdeltagelse blandt 18-årige (75,1%), skal lokaldemokratiet være tilgængeligt og inkluderende for ungdommen, også når mor og far ikke længere minder om vigtigheden af at stemme.
Unge er eksperter, når det gælder inddragelse af andre unge, og de mest bæredygtige ungefællesskaber er dem, der er skabt af unge selv.
Marie Kjær MadsenForkvinde, Netværket af UngdomsrådDerfor støtter vi
Tuborgfondet vil give flere unge lyst til at deltage og mulighed for at få indflydelse i samfundet og støtter eksempelvis aktiviteter, der har til formål, at få flere unge til at stemme ved valg.
”Vi ved, at mange unge mister gejsten og undlader at stemme, når de er flyttet hjemmefra og får travlt med studie og arbejde. Derfor håber vi, at Netværket af Ungdomsråd kan lykkes med at etablere demokratiske fællesskaber, som kan bidrage til at flere unge stemmer til november,” siger sekretariatschef Peter Giacomello
Om Netværket af Ungdomsråd
Netværket af Ungdomsråd er en paraplyorganisation for danske ungdomsråd, ungebyråd og ungdomshuse. Disse er lokale fællesskaber af unge, der engagerer andre unge og sætter liv i byen. Samtidig fungerer de som en demokratisk skole, der oplærer unge i blandt andet demokratiforståelse, demokratisk selvtillid og politisk samtale.