For ansøgere
DrømmepuljenProjektstøtteKan vi få støtte?Tjekliste for ansøgningUdbetaling af støtteHent logoFAQ
Log ind
Ansøg

Fra festival til højskole

Den danske højskole-tradition er om noget indbegrebet af et folkeligt fællesskab, og for Tuborgfondet er unges engagement og deltagelse vigtig. Netop derfor støtter vi Roskilde Festival Højskole og deres overordnede formål om at invitere unge til at engagere sig og bygge nye fællesskaber.

Indsatsområde Illustration
IndsatsområdeDemokrati – næste generations stemme og deltagelse
OrganisationRoskilde Festival Højskole
År2019
RegionHavsteensvej 9, 4000 Roskilde, Danmark
1.190.750MODTAGET BELØB — DKKprojektstoette

En del af højskolens fag har til formål at (ud)danne eleverne til at engagere sig i frivilligt arbejde. Det er netop indretningen af tre faglokaler under temaet forandring, som Tuborgfondet støtter igennem denne bevilling.

Den 1. januar 2019 kunne vi sige goddag til Roskilde Festival Højskolen, der blandt andet tilbyder fag som ngo/aktivisme, frivilligledelse og journalistik. Den gamle industribygning Hal 10 i Roskilde er blevet revet ned og ombygget til en højskole, der går under forkortelsen RoFH.

Et helt nyt fællesskab
Tuborgfondets støtter unges mulighed for at udvikle og deltage i fællesskaber. Noget der passer godt sammen med Roskilde Festival Højskoles idealer, lyder fra Tuborgfondets sekretariatetschef, Peter Giacomello:

Roskilde Festival Højskoles arbejde med at danne unge mennesker til aktivt at engagere sig og række ud over sig selv, stemmer rigtig godt overens med Tuborgfondets mål om at inspirere flere unge til at deltage i fællesskaber.

Peter Giacomello Sekretariatschef - Tuborgfondet

Kan indfri ambitionerne
Roskilde Festival Højskole vil gerne tilbyde tidssvarende, multifunktionelle undervisningsfaciliteter til eleverne, og ifølge Jesper Øland, der er Forstander på Roskilde Festival Højskole, vil donationen fra Tuborgfondet være med til at understøtte denne ambition. Med fagene vil højskolen gerne styrke og kvalificere unge til at tage aktiv del i deres samfund, og det kan opnås gennem eksempelvis frivilligt arbejde, socialt og kulturelt arbejde.


Fakta om Roskilde Festival Højskole:

  • Højskolens faglige profil udgør summen af de fagligheder, der kræves i udviklingen og realiseringen af en kulturel eller social begivenhed, herunder bl.a. aktivisme, journalistik, ledelse, arkitektur, kunst og musik.
  • Det samlede budget for etableringen af Roskilde Festival Højskole beløber sig til ca. 160 millioner kroner, hvoraf Roskilde Festival bidrager med 34,5 mio. kr. De øvrige primære bidragsydere er Roskilde Kommune (53,5 mio.), Realdania (50 mio.) og A.P. Møller Fonden (20 mio.).
  • Højskolen etableres som kostskole under Højskoleloven og har plads til mere end 100 elever på forårshold og efterårshold af henholdsvis fem og fire måneders varighed.
  • Højskolen er tegnet af det verdenskendte hollandske arkitektfirma MVRDV sammen med arkitekter fra københavnske COBE. Den er etableret i og omkring en eksisterende fabrikshal på Musicon i Roskilde.

Læs mere på: www.rofh.dk

Dit fællesskab kan også søge støtte hos Tuborgfondet, hvis I vil have hjælp til et lokalt projekt eller har en idé til et større projekt.

ArrowRoskilde Festival Fonden