Den Gode Lyd
STARS søger om midler til anskaffelse af en Midas Heritage D-96 mixerpult samt Midas DL251 stagebox.
I sommeren 2024 kommer der 7 af disse pulte til Danmark og STARS har lige nu option på at købe den ene. Der er forhandlet en aftale på plads hvor Matrix Sales giver 30% rabat på købet, og samtidig opkøber STARS’ analoge Soundcraft MH4 mixer for 35.000 kr og de tilhørende analoge outboards for samlet 17.000 kr. Den gamle Soundcraft mixer vil blive skilt ad og solgt videre som løse komponenter, og bliver på den måde genbrugt, ligesom outboards forhåbentlig får et nyt liv i analoge studier eller lignende.
Finn Jansen der er freelance lydtekniker på STARS, og derudover arbejder med Myrkur, Heilung og Magtens Korridorer, uddyber:
“En opgradering af mixer på STARS til Midas HD-96 vil løfte niveauet for besøgende lydteknikere såvel som det tekniske inhouse personale. Ikke mindst STARS’ eventteknik-elever fra NEXT-uddannelsen og de frivillige i produktionen.
Den nuværende M32 har tjent stedet godt, men den digitale teknologi har udviklet sig voldsomt på de 10 år siden den blev lanceret. Med Midas HD-96 er vi på en tredjegenerations mixer med et væld af muligheder, som mere er normen end undtagelsen i de moderne digitale mixere. F.eks plugins fra topudviklere som TC Electronics (m6000, m5000, m3000, tc2290, Klark og ikke mindst Midas’ egne emuleringer af klassiske eq’s). Brugerfladen er klar og let forståelig og ikke mindst er det nu den mest indkøbte mixer på danske spillesteder (fx Loppen, Fermaten, Amager Bio).
Jeg anbefaler på det kraftigste gennemførelsen af dette tilbud, hvor STARS med en blanding af pro-rabat, salg af ældre analogt gear samt tilbagekøb af den ældre analoge mixer, vil kunne kunne investere i en væsentlig opgradering af lydsystemet for under 40% af normalprisen og herved være fremtidssikret i mindst 10 år frem i tiden”.