For ansøgere
DrømmepuljenProjektstøtteValgpulje – flere unge stemmer til kommunalvalgetKan vi få støtte?Tjekliste for ansøgningUdbetaling af støtteHent logoFAQ
Log ind
Ansøg

Studerende bygger et tværfagligt studenterhus for alle

Førhen var det en politistation, der lå på Howitsvej 30 på Frederikberg. Nu har en gruppe unge studerende lavet det om til Nordens første studenterdrevne innovationshus. Huset skal inspirere studerende på tværs af uddannelser og give dem mulighed for at omsætte deres ideer og bidrage til at skabe forandring. Tuborgfondet støtter foreningen bag huset i at udvikle nye samarbejder mellem studerende, erhvervslivet, det offentlige og civilsamfundet.

Indsatsområde Illustration
IndsatsområdeEntreprenørskab – rum for grønne idéer
OrganisationStation
År2020
RegionHowitzvej 30, 2000 Frederiksberg, Danmark
4.328.279MODTAGET BELØB — DKKta_ordet

I efteråret 2020 slår Student & Innovation House dørene op i den 100 år gamle politistation på Howitzvej på Frederiksberg. Politistationen skal dog ikke længere huse politibetjente, men i stedet studerende, der drømmer om at gøre en forskel og sætte et aftryk på fremtidens samfund.

”Det er os unge, der har fremtiden i vores hænder, og derfor skal vi have meget større indflydelse på, hvordan vores samfund skal se ud. Med Student & Innovation House skaber vi et rum til de studerende, der gerne vil tænke nyt og bruge det til at forandre verden til det bedre,” siger direktøren, Maria Flora Andersen, der selv har været med siden 2015.

Hun mener, at der er brug for et sted, hvor studerende kan få lov til at arbejde praktisk med den teori, de bliver undervist i på deres uddannelser.

”Unge er optaget af de globale udfordringer, men har måske svært ved at komme i gang med at arbejde med dem. Uddannelserne giver de studerende teorien og redskaberne, men vi mangler et sted, hvor vi kan sætte denne viden i spil og bruge det til konkret at arbejde med de her problemstillinger,” siger Maria Flora Andersen og understreger:

”På den måde nytænker vi også rollen som studerende.”

Et tværfagligt fællesskab
Student & Innovation House har studerende fra næsten alle universiteter i Danmark, og huset har allerede samarbejder med mere end 30 studenterorganisationer.

”Student & Innovation House er det første innovationshus for studerende på tværs af uddannelser. Vi mener, at styrken ligger i at indgå i fællesskaber med nogen, der kan noget andet end en selv. På den måde kan man blive inspireret og se problemerne fra forskellige vinkler, men samtidig være bundet sammen af målet om at skabe positive forandringer,” siger Maria Flora Andersen.

Hun fortæller, at de arbejder ud fra princippet ”plads til fordybelse og forstyrrelse”.

”Det skal være nemt for alle at komme og være en del af fællesskabet, men vi skal også understøtte allerede eksisterende fællesskaber. Den måde, man engagerer sig på, divergerer meget, og det skal vi imødekomme.”

Tuborgfondets første bevilling på 1 million kroner til Student & Innovation House blev givet i 2017. Siden er der blevet bevilliget mere end 3 millioner kroner til projektet, og de penge har været afgørende, fortæller Maria Flora Andersen.

”Tuborgfondets støtte har gjort, at det hele er muligt. Den har været med til at skabe vores signaturaktiviteter og vores forening. Den har været grundstenen for hele projektet, og den har givet os arbejdsro til at bygge det hele op. Nu glæder vi os bare til at byde velkommen.”

 

Student & Innovation House

– Huset bliver 3700 m2 stort fordelt på fire etager.

– Husets stueetage vil blandt andet rumme café, konferencelokaler samt forsamlingslokaler.

– Huset vil også have rum, hvor der blandt andet vil være mulighed for at dyrke yoga.

– Huset har lige nu samarbejde med studerende fra CBS, DTU, KU, AAU, IT Universitetet, KADK, CPH Business og RUC.

– Huset arbejder ikke med én agenda, men de studerende skal selv definere, hvordan deres projekter kommer mange mennesker til gavn.

 

Signaturaktiviteter

Student & Innovation House har fire forskellige signaturaktiviteter, der er nogle af de fællesskaber, de studerende kan være en del af:

Sustainability Influencers er en influencergruppe, der varetager klimaets interesser gennem analyser, blogindlæg, foredrag mm.

Millenial laver konsulentarbejde for små og mellemstore virksomheder med afsæt i tværfaglige teams, der omsætter viden og teori fra undervisning i en rigtig virksomhedskontekst.

Co-design your place handler om, hvordan man kan bruge design til at skabe nyt liv i gamle bygninger.

Games syndicate er et tværfagligt fællesskab for dem, der vil være med til at udvikle spil-industrien.

Dit fællesskab kan også søge støtte hos Tuborgfondet, hvis I vil have hjælp til et lokalt projekt eller har en idé til et større projekt.

ArrowGrowZone