For ansøgere
DrømmepuljenProjektstøtteValgpulje – flere unge stemmer til kommunalvalgetKan vi få støtte?Tjekliste for ansøgningUdbetaling af støtteHent logoFAQ
Log ind
Ansøg

Den Gode Lyd

Forbedringer af lyd og akustik i Centralen (1. Prioritet)
Vores spillested i UKH hedder Centralen. På nuværende tidspunkt er lydanlægget ikke optimalt i forhold til rummets størrelse. Det ønsker vi at forbedre.
Vi søger støtte til 1 sub og en tophøjtaler mere i hver side, samt at forbedre rummets akustik ved at sætte akustikplader op på bagvæggen, så vi undgår backslap i rummet.
Disse ændringer ville gøre at lyden optræder bedst muligt i hele rummet, og koncertoplevelsen for publikum og musikere ville blive forbedret markant.

– Udtalelse fra PATINA lydmand (Mathias Thunbo):
Vi var i 2023 forbi Centralen og spillede en fin og vellykket koncert i de nye omgivelser – som i dén grad har potentiale til, at skabe rammerne for nogle rigtig gode musikalske forhold. Der er mange gode ting at sige om Centralen, men skulle jeg fremhæve et sted, hvor de kunne bruge en hjælpende hånd; er det højtalersystemet.
Mærket (L-Acoustics) og modellen af højtalere man har valgt, er bestemt af professionel kvalitet – men der er kort fortalt bare ikke nok af det, til at spille salen op. […] Som artist ønsker vi, at alle i salen får en ensartet oplevelse, og det tror jeg, at en forstørrelse af højtaler-systemet kan bidrage til.

– Udtalelse fra LUCY lydmand:
“Først – fedt nyt mindre spillested i byen. Det kan blive rigtig fedt, men mine anelser ud fra spec’et blev en realitet til dette live-spillende popband. Mit indtryk af dimensionen er, at det dækker fint den (knap) første halvdel af salen. Herefter har man ikke noget punch, eller definition. På lign. størrelse steder ville man hvert fald ha’ det dobbelte antal subs i hver side, og noget mere i toppen.”

Kompetenceudvikling af frivillige lydteknikere (2. Prioritet):
Vi vil gerne tilbyde vores frivillige at blive oplært i vores lydsystem, så de kan være tekniske ansvarlige og lydmænd ved vores koncerter.
Oliver Nørgaard, der har været med til hele opsætningen af det nuværende system, har tilbudt at afholde kursus for de unge.

Indsatsområde Illustration
IndsatsområdeKreative Erhverv – vækstlag i rytmisk musik
OrganisationUnge- og Kulturhuset, Grindsted
År2024
RegionRegion Syddanmark
216.964MODTAGET BELØB — DKKDen Gode Lyd