Sexisme findes overalt i musikbranchen – også på uddannelserne

Sexisme og grænseoverskridende adfærd finder sted i alle dele af musikbranchen. Nogle gange i form af hverdagssexisme og i andre tilfælde i form af grov sexisme, grænseoverskridende adfærd eller direkte overgreb.
Samtidig er der en oplevelse af manglende handlemuligheder – både for dem, der er blevet udsat for sexisme eller grænseoverskridende adfærd, og for dem, der har været vidner til det. Både i selve situationen og efterfølgende.
Det viser analysen af anonyme vidnesbyrd fra musikere og ansatte i branchen og en række kortlægningslabs med brancheaktører om sexisme. Den er udgivet som en del af den første delrapport fra projektet Lyden af mod: sammen for en mere ligestillet musikbranche.

Projektet er støttet af Tuborgfondet og drives af KVINFO – Danmarks videncenter for køn og ligestilling og konsulentvirksomheden ReSearch Humanity i samarbejde med analysebureauet Analyse&Tal.

Dybere indblik i sexisme i branchen

Flere kvantitative analyser har allerede slået fast, at sexisme er udbredt i branchen, og at det begrænser kvinder og minoriteters muligheder for at gøre karriere i musikbranchen.
For eksempel viste en analyse fra KVINFO og Analyse&Tal i 2022, at 60 procent af kvinderne i branchen har oplevet hverdagssexisme. 20 procent har oplevet at blive gramset på eller fastholdt mod deres vilje i deres arbejde som musikskaber eller musikudøver inden for de seneste fem år.

En undersøgelse af sexisme i musikbranchen fra Bandakademiet og DR viste på samme tidspunkt, at 79 procent af kvinder i musikbranchen oplever, at de må lave om på sig selv for at passe ind.
Denne nye analyse af over 100 indsamlede vidnesbyrd og efterfølgende labs med forskellige brancheaktører giver et mere detaljeret billede af, hvor og hvordan sexismen udspiller sig, og hvad det er for dynamikker i branchen, der gør sexisme og grænseoverskridende adfærd mulig.

 

”Det er nok, fordi du er en pige”

Analysen af de indsamlede vidnesbyrd understreger, at sexismen sker både subtilt og mere eksplicit og groft, og at sexisme i dele af musikbranchen er så meget en del af kulturen, at det anses som normalt i hverdagen.
En del af den mere subtile sexisme består af miskreditering af kvinder og kønsminoriteter, der spænder fra erfaringer med at blive undermineret i sit musikalske virke til ikke at blive lyttet til og taget alvorligt på grund af sit køn.
I både de indsamlede vidnesbyrd og de forskellige kortlægningslabs beretter kvinder og kønsminoriteter i musikbranchen, at de oplever, at deres talent og faglighed ikke bliver taget seriøst.

Som en kvinde fortæller i sit vidnesbyrd:

“Jeg har gentagne gange fået at vide, at jeg ikke har fortjent mine gigs (jobs, red.) som instrumentalist. Dette gennem kommentarer såsom, “Det er nok, fordi du er en pige, at du fik jobbet”, “De har nok taget en pige med i bandet, fordi det er mere politisk korrekt”, “Du behøver jo heller ikke at være lige så dygtig som gutterne, fordi du har bryster”, “Du er jo nok kommet med, så publikum har noget lækkert at se på”. Der er mange flere eksempler.”

Kommentarer på ens krop og seksuelle invitationer

Den mere eksplicitte sexisme og hverdagssexisme handler om kvinder og kønsminoriteters oplevelser med at blive seksualiseret og objektiviseret. Den viser sig blandt andet som kommentarer og vurderinger af deres kroppe eller sexappeal og som seksuelle invitationer i arbejdssammenhæng.
I de indsamlede vidnesbyrd viser det sig både som verbal og fysisk seksuel chikane, som nedsættende “jokes” og som kommentarer, der flytter fokus fra talent og faglighed og medvirker til en gennemgående oplevelse af ikke at blive taget alvorligt.

Blandt andet skriver en kvinde i sit vidnesbyrd:

“En af de mandlige musikere i bandet sagde til mig, at reglen hos dem er, at man normalt skal have været med på tre jobs, før man må have sex med bandet. “Men du må godt allerede nu”.”
En anden fortæller, hvor svært det i nogle sammenhænge kan være at holde samtalen på et professionelt niveau:

“Jeg blev ringet op af en producer med tilbud om et samarbejde med en af hans mandlige artister. Vi talte sammen over telefonen for at aftale nærmere om sangen, der skulle produceres. I stedet for at tale om det, talte han om, hvor flot min krop og læber må være, og sagde, han sad og kiggede på min Instagramprofil. Jeg fortsatte med at tale om sangen, men han skiftede over til, hvor fræk jeg må være.”

Flere deler også oplevelser, hvor kolleger eller chefer uopfordret kommenterer på deres krop og tøj, eller opfordrer dem til at klæde sig mere udfordrende til deres optrædener. Vidnesbyrdene fortæller om at blive valgt fra, hvis de ikke performer som et sexobjekt og ikke passer ind i et snævert kropsideal – eller er for gamle.

For eksempel skriver en kvinde i sit vidnesbyrd:

“Min mandlige musikerkollega havde en samtale om samarbejde med et af Danmarks største musikselskaber. Direktøren på selskabet sagde til de mandlige musikere, at det ikke var noget problem, men hvis de var kvinder, ville de aldrig blive signet. Han rører ikke kvinder, som er mere end først i 20’erne.”

Grænseoverskridende adfærd kommer også fra chefer og undervisere

Halvdelen af de lidt over 100 indsamlede vidnesbyrd i projektet handler om grov fysisk eller verbal grænseoverskridende adfærd. De fortæller om grove seksuelle kommentarer, uønskede fysiske berøringer og overgreb.
Den grænseoverskridende adfærd kommer både fra chefer, undervisere, lydteknikere, kollegaer, publikum til koncerter eller mere erfarne musikartister, som i arbejdsregi uopfordret bringer sexlyst eller seksuel tiltrækning op som samtaleemne.

Blandt andet fortæller en kvinde i et vidnesbyrd, hvordan hun oplevede grænseoverskridende adfærd i forbindelse med sin uddannelse:

“Som 21-årig, mens jeg studerede på et dansk musikkonservatorium, oplevede jeg på et stævne at blive kysset af en kendt mandlig sangskriver, som skulle undervise. Dette i øvrigt uden nogen som helst forudgående kontakt med ham. På samme stævne – igen uden nogen forudgående kontakt – spurgte en anden underviser: “Du har nogle flotte bryster, skal vi bolle?”

Andre fortæller om deciderede overgrebsforsøg, der typisk finder sted i forlængelse af fester, i netværkssammenhænge eller i forbindelse med musikindspilninger.

Desuden viser analysen, at transpersoner oplever at være særligt udsatte i branchen. Både transkvinder og transmænd fortæller, at ældre og mere etablerede brancheaktører uopfordret stiller intime spørgsmål om deres krop og kropsdele i professionelle sammenhænge. For eksempel fortæller en transperson:

”På en camp med professionelle aktører i musikbranchen oplevede jeg grænseoverskridende adfærd i form af intime spørgsmål om mine kønsorganer og diverse andre ting om min krop, fordi jeg er transperson. Personen, der opførte sig grænseoverskridende, er en prominent aktør i musikbranchen.”

Uklare rammer, lukkede netværk og stereotype ideer om talent

Både de mange vidnesbyrd og de første labs med brancheaktører viser, at der er en oplevelse af manglende handlemuligheder – både for dem, der er blevet udsat for hverdagssexisme og grovere sexisme samt grænseoverskridende adfærd og vidner. Både i situationen og efterfølgende.

Der findes udfordringer, såsom at man ikke bliver mødt med støtte, når man siger fra over for sexisme, eller at man frygter at blive mødt med negative konsekvenser ved at sige fra. Desuden beskriver de indsamlede vidnesbyrd udfordringer med at blive taget seriøst af ledelsen i virksomheder eller organisationer i branchen med sager om sexisme, ligesom nogle beskriver manglende eller langsommelig hjælp og støtte fra deres fagforening.
I de forskellige vidnesbyrd bliver de manglende handlemuligheder koblet til uformelle eller prekære arbejdsforhold og manglende eller uigennemsigtige procedurer for sexisme og til kulturelle og psykosociale faktorer såsom skam, frygt og victim blaming.

Vidnesbyrd og kortlægningslabs viser dog også, at mange har en oplevelse af at kunne finde støtte og rum for at tale om sexisme i tryggere rum med ligesindede.
De mange forskellige aktører fra branchen har på de forskellige kortlægningslabs i projektet også været med til at pege på, hvilke udfordringer der gør den sexisme, som analysen viser, mulig. De peger på især fire årsager til, at det kan ske og blive accepteret:

• Manglende rammer for at italesætte og slå ned på sexisme.
• Kvinder og minoriteter har en udfordring i at få adgang til netværk, samarbejder og jobs.
• Kvinder og minoriteter bliver ikke altid taget alvorligt i forbindelse med jobs og samarbejder.
• Vurderingen af kunstens værdi er biased: Der eksisterer en kønnet og stereotyp vurdering af talent.

Sæt ind på flere niveauer

“Delrapporten gør det klart, at sexisme i musikbranchen ikke bare er et spørgsmål om enkelte hændelser – det er strukturelt og kulturelt forankret. Det er ikke rimeligt, at unge kvinder og kønsminoriteter skal betale prisen for en branchekultur, der svigter dem. Derfor er det vigtigt at flere aktører i samarbejde skaber et fælles afsæt for handling,” siger Trine Nielsen, forperson i Tuborgfondet.

Rapporten konkluderer, at der i musikbranchen findes en kultur, som gør det muligt, at sexisme finder sted, og at der ikke findes tilstrækkeligt med strukturelle tiltag, der forebygger og blokerer for denne kultur.

“Analysen tegner et billede af en kultur, hvor sexismen i en eller anden grad bliver accepteret og hvor det kan være svært at handle på det, hvis man oplever eller er vidne til sexisme og grænseoverskridende adfærd. Den slår fast, at sexisme i musikbranchen udspringer af både individuelle, institutionelle og strukturelle barrierer og at der skal sættes ind på flere niveauer, hvis det skal ændre sig,” siger Henriette Laursen, direktør i KVINFO.

For at skabe en mere inkluderende musikbranche, hvor sexisme bliver forebygget og håndteret, peger rapporten på, at der skal sættes ind flere steder:

• Brancheniveau: Musikbranchen bør samle sig om fælles tiltag, der forebygger og håndterer sexisme. Der findes allerede initiativer, men de bør styrkes til at arbejde mere strukturelt samt gøres mere forpligtende.
• Virksomhedsniveau: Organisationer og virksomheder har et ansvar for at implementere gennemsigtige procedurer, skabe trygge arbejdsmiljøer og aktivt modarbejde diskrimination.
• Individniveau: Ledere, beslutningstagere og gatekeepere bør reflektere over deres egen bias og aktivt arbejde for at inkludere kvinder og minoriteter i deres egne netværk og arbejde.

Delrapporten her er blot første skridt. Over foråret 2025 samler projektet aktører på tværs af musikbranchen til labs. Her vil de blive enige om, hvor det giver størst effekt at sætte ind mod sexisme, og sammen skabe et eller flere konkrete initiativer, som de også forpligter sig på at implementere.