SheCanPlay drømmer om at blive overflødige

I dag er det kun ti procent af de penge, der udbetales for musik spillet i b.la. radioen, som går til kvinder – den statistik og meget andet vil SheCanPlay ændre på. I deres lokaler på Vesterbro møder jeg Carlina de Place og Lizzie Nielsen, to kvindelige artister, der begge er en del musikfællesskabet.I foreningens lydstudie hænger plakater med Spice Girls og Marilyn Monroe som påmindelser om girl power og stjernedrømme – men også om den sårbarhed, der kan følge med som ung artist i en branche, man kan slå sig på.

”Vores fællesskab er et safe space, hvor det er okay at være mig i flere versioner. Jeg må gerne være ængstelig og sårbar, men samtidig også en boss, som ved, hvad jeg vil og kan med min musik,” fortæller Carlina de Place. Hun leder lidt efter de rigtige ord, men kommer frem til, at fællesskabet i SheCanPlay har betydet ’alt’.

Carlina droppede ud af gymnasiet i 2020 og vidste ikke, hvor hun skulle gå hen med sine musikerdrømme, indtil venner anbefalede SheCanPlay.  På kort tid har hun opnået stor succes. Hun har over 500.000 afspilninger på Spotify med sine to singler ”Pieces” og ”Reminded”, som begge blev udgivet i 2024. Succesen, føler hun, er direkte forbundet til det fællesskab, hun er en del af, og den opbakning hun møder her.

”Min introduktion til musikbranchen har heldigvis været god. Jeg føler ikke, jeg går på kompromis med mig selv. Men mange jeg møder bliver også overraskede over, hvor seriøst jeg tager min karriere. Selvom man er ung, kan man jo godt kende sin værdi,” siger Carlina. Stemmen er rolig og eftertænksom.

Artiklen fortsætter under billedet.

 

Vi spiller hinanden bedre

Carlina og Lizzie befinder sig på forskellige steder i deres respektive karrierer. Alligevel er de enige om, at fællesskabet i ShecanPlay giver dem en større glæde ved at være musikere. Varmen mellem dem er tydelig at mærke, de smiler meget og nikker bekræftende, når den anden taler. På bagvæggen hænger et patchwork-tæppe i lyslilla, røde og pink nuancer, hvor ’She’, ’Can’ og ’Play’ er syet på. Som en blød omfavnelse, der spejler energien i rummet.

”Hvis det går godt for nogen, jeg er sammen med, så løfter det os alle sammen. Vi spiller hinanden bedre,” forklarer Lizzie, som er skotsk/dansk sanger. Hun har været glad for at spille live med SheCanPlay. Og for den kreative sparring – f.eks. i de faglige workshops, som giver noget håndgribeligt, hun kan tage med hjem som sangskriver. Forløbet har også givet mere selvtillid:

”For mig har SheCanPlay blandt andet handlet om at komme over mit imposter syndrome. Her kan man stille alle de dumme spørgsmål og være sig selv. Det har været en øjenåbner, at man bare kan række ud efter hjælp og gode råd,” siger hun glad. Både Lizzie og Carlina er afslappet klædt i jeans og mørk trøje. Som gæst fornemmer man, at foreningslokalet er et frirum. Her behøver ingen at stille sig an.

Et forløb på SheCanPlay er bygget op omkring workshops og masterclasses med fokus på musisk faglighed, hvor etablerede musikere, komponister og producere lærer fra sig. Men der er også sessioner om regnskab, jura og skat:

”Det er godt at få de gode råd, før man skal bruge dem. Jeg kan selv være lidt bange for at være besværlig, men jeg er blevet bedre til at holde fast på det, der er mit. Jeg haft en dårlig oplevelse med en brancheperson, som blev sur, da jeg ville have en revisor til at se mine kontrakter igennem. Men jeg har lært, at det er vigtigt at kende sine rettigheder og stå ved dem,” fortæller Lizzie.

Drømmen om en ligestillet musikbranche

Mette Ohlendorff er daglig leder af SheCanPlay. Hun fortæller, at for mange drenge er musik noget, man leger frem i fællesskab. F.eks. på musikskolerne, hvor piger er underrepræsenterede: ”Den energi vil vi gerne overføre til unge i SheCanPlay, så de kan dygtiggøre sig, være ambitiøse, og samtidig opleve musikken som noget socialt, de gør sammen med andre, fremfor hjemme på værelset alene.”

På gulvet i foreningslokalet står en stor sort kasse fyldt med gear. Den skal med til Bornholm i weekenden, hvor et nyt hold starter op med camp på spillestedet Gæsten. Mette understreger, at der fra start er klare rammer: ”Vi starter altid med at tale om forventninger – at det skal være et rum, hvor vi altid støtter hinanden. Det handler om at skabe et fundament, hvor både den musikalske og personlige udvikling kan blomstre.”

En analyse af musikbranchen for et par år siden viste, at 80 % af kvinderne mellem 18 og 29 år har oplevet grænseoverskridende adfærd. Samtidig er der mange kvinder og kønsminoriteter, som oplever, at de ikke får en fair vurdering af deres evner. Kulturministeriets Ligestillings- og Mangfoldighedspris fra 2024 hænger bag mig i rummet, den er ét af flere beviser på, at SheCanPlay er med til at gøre en vigtig forskel:

”Musikbranchen er ikke nem at være i, der er mange skuffelser og svære processer. Og som kvinde kæmper man også mod nogle strukturer og ’sådan plejer vi’-mønstre. Men vi møder modstanden sammen, og det gør forskellen,” siger Mette og slår ud med armene.

SheCanPlay deltager indimellem på konferencer, men foreningen er generelt mere fan af action end af oplæg: ”Jeg drømmer om den dag, hvor vi kan opløse foreningen, fordi der ikke længere er brug for os. Når der er et ligestillet kulturudbud. Indtil da vil vi gøre hvad vi kan for at skubbe til branchen. Ikke på bekostning af mænd. Man kan godt løfte et område, uden at træde andre ned.”