For ansøgere
DrømmepuljenProjektstøtteKan vi få støtte?Tjekliste for ansøgningUdbetaling af støtteHent logoFAQ
Log ind
Ansøg

Studentermedhjælper til Tuborgfondets sociale medier

04.08.2021

Nyhed

Kan du skrive fængende tekster? Har du lyst til at lære at producere korte videoer? Og er du skarp til sociale medier og kan arbejde med både indhold og tænke nyt i forhold til at ramme Tuborgfondets målgruppe: unge mellem 16-30 år – så er du måske Tuborgfondets nye studentermedhjælper, der skal være med til at drive vores SoMe-kommunikation.

Organisation

Tuborgfondet

Sådan behandler vi dine data

Databeskytelsespolitik

Unge i centrum
De seneste år har Tuborgfondet uddelt omkring 60 mio. kr. om året til projekter og idéer, drevet af ungdomsorganisationer og fællesskaber, hvor unge går sammen om at realisere drømme om en bæredygtig fremtid.
Tuborgfondet styrker unges muligheder gennem fire indsatsområder, der matcher områder, som unge i dag er optaget af, og hvor det er vigtigt at styrke unges indflydelse, engagement og handlekraft. De fire områder er:

Arbejdsmarked – fra ungdomsliv til arbejdsliv

Entreprenørskab – rum for grønne idéer

Demokrati – næste generations stemme og deltagelse

Kreative Erhverv – vækstlag i rytmisk musik

Dine opgaver vil primært være:

  • Produktion og redigering af indhold til sociale medier og hjemmesiden
  • Overvågning og analyse af sociale medier
  • Udvikling af nye kommunikationsaktiviteter, bl.a. på sociale medier
  • Forskelligt kontorarbejde

Din arbejdstid vil være ca. 15-20 timer om ugen. De konkrete dage aftaler vi nærmere, så det kommer til at passe sammen med dit studie.

 

Om dig
Du er i gang med en videregående uddannelse inden for kommunikation eller journalistik. Du har formentlig allerede praktisk erfaring med SoMe kommunikation fra tidligere studiejobs eller frivilligt arbejde, og du kan skrive til forskellige kanaler. Måske har du også erfaring med at redigere video, eller du har mod på at lære det.

Du vil selvfølgelig få en grundig oplæring i de programmer, vi bruger, så du hurtigt selv kan løse opgaverne. Som person er du selvstændig, ansvarsfuld og har sans for detaljen. Du sætter en ære i at levere materiale af høj kvalitet, er nysgerrig og har mod på at lære nyt. Du har lyst til at bidrage til fællesskabet i Tuborgfondet – både med dig selv og din faglighed.

Hvorfor skal du søge jobbet?
Hos Tuborgfondet vil du indgå i et lille, ambitiøst og energifyldt sekretariat, der består af i alt syv medarbejdere udover dig. Vi arbejder tæt sammen om at udleve strategi, og udover dig består fondets kommunikationsteam af endnu en studentermedhjælper og fondets kommunikationsansvarlige. Du vil derfor få rig mulighed for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer i et miljø, hvor der er mange muligheder for at bidrage og højt til loftet. Lønnen er 162,59 kr./timen, og vi har en sublim frokostordning.

Du kan læse mere om Tuborgfondets arbejde på tuborgfondet.dk og finde os på Facebook, Instagram og LinkedIn.

Ansøgningsprocedure og -frist
Vi håber, du kan starte hos os den 1. september eller snarest muligt derefter. Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 23. august kl. 12:00 Ansøgning og CV sendes på mail til job@twentyfour.dev. Vi forventer at holde samtaler i slutningen af uge 34 & 35, og hvis du bliver inviteret til samtale, vil vi bede dig løse en mindre skriftlig kommunikationsopgave.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du tage fat i kommunikationsansvarlig Anni Riedel-Lyngskær: 20738076 eller al@twentyfour.dev

Du kan også skrive til Lise Coermann Nygaard, som har haft stillingen det seneste 1,5 år, men nu skal videre til nye udfordringer. Fang hende på ln@twentyfour.dev

Behandling af dine personoplysninger
For at kunne vurdere og behandle din ansøgning og CV, har vi brug for at behandle dine personoplysninger. Læs mere om vores databeskyttelsespolitik.

Om Tuborgfondet
Tuborgfondet er en del af det erhvervsdrivende Calrsbergfondet, der er hovedaktionær i verdens tredje største bryggeri Carlsberg A/S og har kontor i Ny Kongensgade i København.