For ansøgere
DrømmepuljenProjektstøtteKan vi få støtte?Tjekliste for ansøgningUdbetaling af støtteHent logoFAQ
Log ind
Ansøg

Digitale talenter vil gøre streaming grønnere

15.06.2020

Nyhed

Tre unge medarbejdere fra TDC’s datterselskab Nuuday har det sidste år været en del af UN Global Compact og Tuborgfondets talentprogram, Young SDG Innovators Programme. Her har de udviklet en løsning, så danskerne fremadrettet kan hjælpes til at streame film og tv med en større andel af grøn energi.

Foreningsnavn

Young SDG Innovators

Forenings hjemmeside

UN Global Compact

Amalie Skjold, Ea Lundbjerg Daneman og Anders Borrits har udviklet projektet Green Stream, som kan hjælpe tv- og filmelskere til et grønnere strømforbrug. Danskernes strømforbrug topper i aftentimerne, og derfor har den elektricitet, vi forbruger sidst på dagen, en mindre andel af grøn energi. Med Green Stream har de tre Nuuday-medarbejdere designet en løsning til YouSees tv-app, som kan gøre det nemmere for forbrugeren at tilpasse sin adfærd til et mere grønt streamingforbrug og øge opmærksomheden på, at strøm ikke bare er strøm.

Ideen til projektet blev skabt af en gruppe nyuddannede TDC-medarbejdere på et seminar i juni 2019, og siden har Ea Lundbjerg Daneman, Anders Borrits og Amalie Skjold arbejdet videre mod en konkret løsning.

”Vi vil gerne give folk mulighed for at se film og tv om aftenen, som de plejer, samtidig med, at vi flytter datatrafikken og dermed størstedelen af strømforbruget til andre tidspunkter af døgnet, hvor den kan dækkes af grønnere strøm,” forklarer 28-årige Amalie Skjold og uddyber:

”Derfor åbner vi med projektet muligheden for automatisk at downloade det indhold, du gerne vil se om aftenen, i løbet af dagen, så det sker på grønnere strøm. På den måde kan du se ”Game of Thrones” efter aftensmaden, som du plejer, men med et mindre klimaaftryk.”

Projektet fra Nuuday er udvalgt blandt bidrag fra 19 danske virksomheder til at blive præsenteret i forbindelse med den internationale afslutning på Young SDG Innovators Programme 2019/2020, som har kørt i 11 lande.

Jeg er blevet mere purpose-drevet. Jeg havde nok ikke lige drømt om, at jeg i mit første job kunne være med til at udvikle grønne løsninger, men det er super fedt at arbejde med noget, der reelt kan gøre en forskel

Amalie SkjoldProduct Manager - Nuuday

 

Tuborgfondet ønsker at bidrage til, at unge deltager i udviklingen af fremtidens erhvervsliv og til at finde bæredygtige løsninger. Derfor er sekretariatschef Peter Giacomello begejstret for at se de første resultater fra samarbejdet om Young SDG Innovators Programme.

”Vi har brug for nye idéer og perspektiver for at skabe et bæredygtigt samfund og erhvervsliv. Her spiller unge en afgørende rolle, fordi det er de nye generationer, der sammen skal sikre samfundets udvikling.”

Deltagelsen i programmet haft stor betydning for Amalie Skjold, der har fået øjnene op for, at hun i sit job kan medvirke til at skabe bæredygtige løsninger.

”Jeg er blevet mere purpose-drevet. Jeg havde nok ikke lige drømt om, at jeg i mit første job kunne være med til at udvikle grønne løsninger, men det er super fedt at arbejde med noget, der reelt kan gøre en forskel,” siger hun.

Young SDG Innovators Programme fokuserer på at samle unge talenter under 35 år, der arbejder med strategi, innovation og forretningsudvikling i Global Compact virksomheder, og tilbyder dem et særligt forløb. Gennem sparring og feedback fra eksperter og undervisere på førende universiteter får de unge hjælp til at udvikle konkrete initiativer målrettet deres egen virksomhed og dens forretningsmodel.

Samarbejdet mellem UN Global Compact og Tuborgfondet varer tre år og blev lanceret den 1. februar 2019 ved en konference i FN Byen i København. Tuborgfondet støtter indsatsen med ca. 2 mio. kr. årligt.