Webinar: Hvordan får vi flere unge med i demokratiet?
Både Nordea-fonden og Tuborgfondet støtter unges deltagelse i demokratiet. Måske kan I også få støtte? Se med på dette webinar og bliv inspireret til at søge til jeres projekt.
Dato
17.06.2021
Tidspunkt
14:00
Sted
København, Danmark

Hvordan styrker vi unge i at engagere sig, deltage og få indflydelse i samfundet?
Nordea-fonden og Tuborgfondet inviterer til live webinar om unges deltagelse i demokratiet. Begge fonde støtter hvert år projekter med fokus på at styrke næste generations stemme og deltagelse med mange millioner kroner.
Men hvad skal der egentlig til for at få fondsstøtte? På webinaret bliver I klogere på, hvilken type projekter fondene støtter – og I får gode råd til, hvordan I opnår støtte. Med eksempler på støttede projekter får I indblik i, hvordan andre arbejder for at styrke unges engagement og deltagelse i samfundet.
Mød blandt andre Julie Kølskov Madsen, der er forperson i Erhvervsskolerne ElevOrganisation (EEO), Marie K. Madsen, som er forperson i Netværket af Ungdomsråd og Rie Ljungman, der er projektleder for FOLK – mødested for demokrati og dannelse.
Webinaret er især relevant for civilsamfundsorganisationer med fokus på unge. Samt unge, der vil lave initiativer for andre unge.
Webinaret er en del af Folkemødet.
På webinaret kan du møde Pernille Christel Bjørklund Måstrup, programansvarlig i Tuborgfondet og Anna Marie-Krarup, projektkonsulent i Nordea-fonden. Anna Asghari, direktør i Ungdomsbureauet, faciliterer samtalen.
Du kan se hele hele webinaret her: