Den Grønne Trekamp - Reparationsbattle
Grøn Geist udfordrer tidens klimastemmer i 3 discipliner – målet er at reparere på vores vilde overforbrug.
Dato
13.06.2025
Tidspunkt
11:05 - 11:55
Sted
N17 - Nørregade 35, Allinge, Bornholm

Du kender dagligdagsdilemmaerne – Skal jeg skifte skærmen på telefonen? Skal jeg skifte hele hjulet på min cykel? Skal jeg købe nyt eller kan det betale sig at reparere? både for pengepungen og klimaregnskabet. Dilemmaer som disse er med til, at vi i dag overforbruger.
Med tre udfordringer i reparationer på scenen og et skarpt dommerpanel, sætter vi fokus på en anden retning end at købe nyt på temu eller wish til billige penge, ved i stedet at gøre brug af færdigheder, der ofte er enkle men desværre også ofte glemte, i bestræbelse på at inspirere til en forbrugskultur, der er mere bæredygtig og samvittighedsfuld. Og som måske endda giver os et mere nært forhold til de ting, vi bruger mest.
Vi diskuterer udfordringerne på scenen, og lader dem være afsæt for et spørgsmål på et mere samfundsmæssigt plan. Kan vi ændre vores overforbrug gennem dagligdagshandlinger?
Du kan møde:
Lise Coermann Mathiesen
Moderator
Tobias Nørkjær Holmgaard
Dommer
Nilas Foged-Bay
Dommer
Elias Dalgaard
Anlægsgartner og næstforperson, Lærlinge for bæredygtighed
Esther Kjeldahl
Forfatter & aktivist, Fossilfri Fremtid
Micki Morell
Frivillig i FLOR Odense