Drømmepuljenafunge,forunge

Hvem kan søge Drømmepuljen?

Drømmepuljen er for jer mellem 16 og 30 år, der vil føre en god idé ud i livet sammen. Tuborgfondet støtter unge, som skaber fællesskab eller vil forandre samfundet, med en gennemsnitsbevilling på 30.000 kr.


Projektet skal ligge inden for ét af fire områder: arbejdsliv, demokrati, grøn forandring eller rytmisk musik. I kan læse mere om indsatsområderne længere nede på siden.

Gode råd til jeres ansøgning

Drømmepuljen har ikke en fast ansøgningsfrist. Vi er altid åben for ansøgninger, og vi uddeler penge hver uge. Vi har afsat op til 1 million kr. om året.

Hvis I har flere spørgsmål, kan I finde svar her.

"Hvis nogen føler sig usikker, så får de andre en pause, så vi kan stå 1-1. Man skal have det godt, og jeg vil gerne have folk kommer igen"

- Farooq, laver barista-kurser hos Ressourcecenter Ydre Nørrebro

"Det unikke ved Vestbroen er fællesskabet - den trygge ramme og det læringsmiljø, der bliver skabt omkring skibet. Og det vil jeg gerne være en del af"

- Sune, medlem hos Vestboen

Evaluering

Tuborgfondet lægger vægt på, at de projekter, vi støtter, skaber værdi for mange mennesker, og derfor er evaluering en vigtig del af alle projekter. Vores tilgang bygger på tillid og høj grad af selvevaluering. Vi ved, at man lærer meget undervejs i et projekt, og vi ønsker en åben og ærlig dialog både undervejs i projektet, og når I samler op til slut. Det lærer alle parter mest af, og det giver os bedre mulighed for at kunne hjælpe jer.​‍​

Kort spørgeskema

Vi vil selvfølgelig gerne vide, hvordan jeres projekt er gået – både når det er gået snorlige, og når det ikke er gået helt som forventet. Derfor vil I, når projektet er afsluttet, skulle besvare et kort spørgeskema. Spørgeskemaet er en del af ansøgningsportalen, og I vil blive bedt om at udfylde det umiddelbart inden, I kan anmode om udbetaling af bevillingen. Spørgeskemaet tager ca. 5 min. at udfylde.​​‌‌​​‌‌

Kontakt

Pernille Christel Bjørklund Måstrup

Bliv opdateret
på Tuborgfondet?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret med nye puljer, jobmuligheder og events.