Kalder unge projektledere: Udvid dit netværk
Dato
14. juni 2025
Tidspunkt
09:00 - 10:00
Sted
N17 - Nørregade 35, Allinge, Bornholm
Mellem passion og arbejdspres: Netværksarrangement for unge projektledere.

Flere unge i NGO-branchen beskriver et arbejdsmiljø præget af usikkerhed og rolleuklarhed. Måske er du én af dem, der oplever et krydspres af tidsprioritering, fondsforventninger og frivillig-ledelse. Savner du sparring? Kom til netværksarrangement og mød andre unge, der arbejder i foreninger og civilsamfundsorganisationer fra hele landet. Du kan også møde erfarne profiler, som er klar til at lytte og lære jer at kende.
Tuborgfondet giver morgenmad og indbyder til faciliteret netværk med udgangspunkt i hverdagens dilemmaer.





