Mød Tuborgfondet i Aalborg
Dato
28. september 2026
Tidspunkt
17:00 - 19:00
Sted
Huset i Hasserisgade
Den 28. og 29. september rykker Tuborgfondet til Aalborg. Vi glæder os til at møde unge, samarbejdspartnere og andre, der er nysgerrige på vores arbejde og på mulighederne for at søge støtte.

Netværksevent i Huset
Den 28. september er Tuborgfondet i Aalborg, og du er inviteret til gratis netværksevent i Huset i Hasserisgade.
Kom og hør mere om mulighederne for at søge støtte, mød andre, der arbejder med og for unge, og hør GAME Aalborg fortælle om deres arbejde med at skabe kreative musikfællesskaber for unge.
Alle er velkomne, så tag gerne en kollega, studiekammerat eller en anden med, som kunne være interesseret.
Vi sørger for gratis aftensmad og noget at drikke. Tilmeld dig og dine venner eller kolleger her
Du kan blandt andet møde:
Pernille Måstrup, programansvarlig for Drømmepuljen, Tuborgfondet
Stine Munk Rasmussen, kommunikationsansvarlig, Tuborgfondet
Thomas Markvardt Transbøl, studentermedhjælper, Tuborgfondet
Frederik Rein Lybæk-Pagani, team- og projektkoordinator, GAME Streetmekka Aalborg
Tid: Mandag den 28. september kl. 17-19
Sted: Huset, Hasserisgade 10, 9000 Aalborg
Mød os til en kop kaffe på campus!
Tirsdag den 29. september besøger vi to af byens uddannelsessteder. Her kan studerende kigge forbi til en kop kaffe og en snak om Tuborgfondets Drømmepulje og mulighederne for at få støtte til en idé.
Kl. 7.15-9.15
University College Nordjylland (UCN)
Campus Mylius Erichsens Vej
Mylius Erichsens Vej 137
9210 Aalborg SØ
Kl. 10-12
Aalborg Universitet
Kroghstræde 3
9220 Aalborg Ø
Mere om os
Tuborgfondet arbejder for at styrke unges drømme, mod og handlekraft. Vi støtter unge mellem 16 og 30 år i at udvikle idéer, tage initiativ og skabe forandringer i samfundet gennem fire indsatsområder: Demokrati, Arbejdsliv, Grøn forandring og Rytmisk musik. Virksomheder lever af ny viden og idéer, og de kommer i høj grad fra unge. Derfor støtter Tuborgfondet aktiviteter, der gør drømme til virkelighed og ideer til handling – til gavn for samfundet og for dansk erhvervsliv.