For ansøgere
DrømmepuljenProjektstøtteKan vi få støtte?Tjekliste for ansøgningUdbetaling af støtteHent logoFAQ
Log ind
Ansøg

Oplev musikere fra Turning Tables Danmark

Turning Tables Danmark og Tuborgfondet er stolte af at præsentere to unge mennesker, der med afrobeat, dancehall og hip hop som auditiv affyringsrampe formidler deres inderste følelser, så publikum kommer helt tæt på.

Dato

15.06.2023

Tidspunkt

14:35-14.55

Sted

N12 - Nørregade 35, Allinge, Bornholm

Demokratifesten byder på et musikalsk indslag med to unge stemmer.

Shakala siger om sig selv: “Musik er min dagbog. Jeg kan tillade mig at forklare og åbne op om alt – uden dårlig samvittighed eller at tænke på, hvad andre synes. Jeg laver musik for mig og ikke for hverken penge eller for at blive kendt. Jeg laver musik for, at jeg kan få lov til at udtrykke mig.”

Ric bringer udfordrende og seriøse budskaber frem i dagens lys. Med velartikulerede og velskrevne tekster – underbygget af de musikalske kvaliteter – prøver han at kanalisere sine egne erfaringer ind i lytterens bevidsthed, og lade musikken gøre arbejdet. En italesættende accept af den ambivalens alle oplever. Den unge rappers ambition er at spille en stor rolle i at forme fremtidens musikscene i Danmark. Ric er inspireret af artister som Kendrick Lamar, Dave m.fl.

Shakala og Ric dygtiggør sig inden for sangskrivning og musikproduktion hos Turning Tables Danmark, der siden 2015 har arbejdet for at styrke børn og unges livssituation i hele landet. Med film, foto og musik som kreative værktøjer skaber organisationen frirum, hvor unge opbygger selvværd, deler oplevelser i positive fællesskaber og sætter ord og billeder på deres drømme.

Den står traditionen tro på viden, kunst og unges drømme, når Carlsbergfamilien – bestående af Carlsbergfondet, Ny Carlsbergfondet og Tuborgfondet – inviterer inden for til debatter, forskersamtaler, kunstperformances, koncerter og ikke mindst rum til fordybelse og eftertanke på årets Folkemøde. Mød os på Carlsbergfamiliens plads og telt i Nørregade 35.

Du kan møde:

Shakala

Musiker, Turning Tables

Ric

Musiker, Turning Tables