Endnu engang inviterer Tuborgfondet til Årsskrift Live 2022
21.12.2022
Nyhed
Vi lover, at det bliver både festligt, fagligt og med masser af tid til at tale sammen.
Vi samler bevillingsmodtagere, ungeorganisationer og kolleger fra andre fonde. Alle, der i fællesskab arbejder for, at flere unge kan opfylde deres drømme om en håbefuld og bæredygtig fremtid.
Det hele foregår i Store Vega og årets vært er Anna Lin. Hun tager os igennem programmet, der blandt andet rummer en minikoncert med JJ Paulo. Vi arbejder stadig med programmet, og sender det ud så snart det er færdigt.

Tuborgfondet Årsskrift 2022
Årsskrift Live
Vi fejrer gode initiativer og samarbejder
Læs mere om Årsskrift Live 2021Program
15.30 | Dørene åbner
Kom i god tid, hvis du skal nå at hilse på nye eller kendte ansigter over en forfriskning i baren. DJ Adexia fra Queer Music Agency sørger for god stemning.
16.00 | Velkommen til Årsskrift 2022
Aftenens vært, Anna Lin, og Peter Giacomello, sekretariatschef i Tuborgfondet, byder velkommen og præsenterer temaerne for året, der gik i Tuborgfondet. Det handler som altid om unge, fællesskaber, drømme, bæredygtighed og handlekraft.
16.10 | Vi synger aftenen i gang
Morten Grimstrup og elever fra Roskilde Festivals Højskole guider os sikkert igennem en omgang fællessang.
16.20 | Kære valgdagbog
Benjamin Bøgen Pedersen fra SAGA har skrevet dagbog under efterårets valgkamp og giver os øjebliksbilleder fra hans oplevelse af valgkampen og fortæller om sin motivation for sætte et kryds og bruge sin stemme.
16.35 | Demokratisk generationskløft?
Det kniber med at få unge til stemmeurnerne. Til gengæld viser andre undersøgelser, at unges politiske engagement på andre parametre er højere end tidligere generationers. Hvad motiverer unges demokratiske deltagelse anno 2022? Hvordan gør vi traditionelle deltagelsesformer mere relevante for unge – og skal vi overhovedet det? Debat med Malte Houe fra Ung Kult, Signe Thydal fra Folkemødet og Nadeen Aiche fra Mino Danmark.
17.05 | Netværk – nu
Netværk er vigtigt, men hvordan networker man uden at føle, at man trænger sig på? Vi får fif og værktøjer fra husretoriker hos Ernst & Young Heidi Jønch Clausen til at træne vores netværksmuskler.
Pause
17.55 | Fremtidens festival er bæredygtig
Hvordan gør vi fremtidens festivaler mere bæredygtige? Bliv inspireret af deltagere fra Det Cirkulære Laboratorium på Roskilde Festival, når de fortæller om, hvordan innovative grønne løsninger, kan skubbe gang i en mere bæredygtig festivaladfærd.
18.15 | Koncert med JJ Paulo
JJ Paulo udgav i 2022 sin tredje ep, Joram, og får os op af stolene med nye numre, djembe og dans på scenen.
På scenen kan du møde:
Anna Lin
Aftenens vært
Peter Giacomello
Sekretariatschef i Tuborgfondet
Morten Grimstrup
Lærer- og pianist på Roskildefestival Højskole
Benjamin Bøgen Pedersen
SAGA og Den Grønne Ungdomsbevægelse
Malte Houe
Ung Kult
Signe Thydal
Projektleder på Ung Agenda - Folkemødet Bornholm
Nadeen Aiche
Mino Danmark
Heidi Jønch Clausen
Husretoriker hos Ernst & Young
Deltagere fra Det Cirkulære Laboratorium
Roskilde Festival
JJ Paulo
Sanger og aftenens musikalske indspark
Henrik Estrup
Bygningssnedker og rollemodel fra Erhvervsskolernes Elevorganisation
Line Kristensen
Skov- og naturtekniker og rollemodel fra Erhvervsskolernes Elevorganisation
Ridwan Said
Iværksætter
Ajafilou Berga Winther
Misfitz
Emilie Andersen
Misfitz
18.30 | Mød to af rollemodeller fra erhvervsskolerne
“Erhvervsskolerne er kun for dem, som ikke er kloge nok til at komme i gymnasiet.” Der er nok fordomme, når man vælger en erhvervsuddannelse frem for gymnasiet. Mød bygningssnedker Henri Estrup og skov- og naturtekniker Line Kristensen – begge rollemodeller fra Erhvervsskolernes Elevorganisation. De arbejder for at punktere fordommene og har bud på, hvordan erhvervsuddannelser kan blive mere attraktive for fremtidens unge, der skal vælge uddannelse og fag.
18.50 | Velkommen til fremtiden
Som samfund når vi aldrig længere, end ungdommen tør at drømme. Traditionen tro slutter vi af med at give ordet til unge selv og spørger: Hvilken fremtid drømmer I om?
Emilie Andersen og Ajafilou Berga Winther fra Misfitz og Ridwan Said fra STARTUP REJSEN runder denne omgang Årsskrift af med deres bud.
19.00 | Middag og netværk
Vi spiser lækker vegansk mad, mens Adexia sørger for god stemning. Vi håber, at du har lyst til at blive hængende og afprøve dine nye netværksfærdigheder, indtil baren lukker kl. 21.
Nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og bliv opdateret med nye puljer, events og jobmuligheder.