Tuborgfondet Årsskrift Live i Store VEGA
Dato
07. februar 2019
Tidspunkt
15:30
Sted
Vega, Enghavevej, København, Danmark
Den 7. februar 2019 inviterede Tuborgfondet endnu gang til Årsskrift live 2018. Se billederne fra en festlig og lærerig eftermiddag og aften i fællesskabets navn.

Se billederne fra Årsskrift Live nederst på siden, og se programmet her.
Overskrifterne for Årsskrift Live 2018:
Verdensmålene er på alles læber og med god grund. Vi har inviteret Kasper Rolle fra SPEJDERNE for at høre, hvordan Verdensmålene kan tænkes ind i din organisations hverdag. Vi skal quizze med Verdens Bedste Nyheder, og du kan selvfølgelig vinde den populære Verdensmål Bezzerwizzer-brik.
Vi skal også møde studerende- og verdensmåliværksætterne i Venomaid; Jonas A. Jürgensen og Cecilie Knudsen. De er i fuld gang med at udvikle en metode til præcist at diagnosticere slangebid. Vi spørger Fonden for Entreprenørskab, hvordan vi får endnu flere unge til at skabe virksomheder, der kan forandre verden og tænke Verdensmålene direkte ind i deres forretningsplan.
I sommer fyldte Nelson Can Avalon-teltet på Roskilde Festival til bristepunktet. Den talentfulde Rock-trio står bag numre som Miracle og Break Down Your Walls, og i efteråret spillede de på Reeperbahn Festival i Hamborg, hvor de lånte en af Tuborgfondet Musikhjælps tourbusser til at komme frem og tilbage.
Maria Kavita fra Mind Your Own Business giver os indsigt i det vigtige arbejde organisationen er ved at starte op i Grønland. Mens Selina Juul fra Stop Spild af Mad og Jeppe Skjold fra Forbrændingen giver deres meget forskellige bud på, hvordan man taler sin sag.
Hvordan engagerer unge sig i fremtiden? Det spørgsmål stiller vi blandt andre Julie Meldgaard Smidt fra Frontløberne, Deniz Atan fra Dansk Ungdoms Fællesråd og Andreas Gjede fra Student Innovation House.
Journalist og forfatter Abdel Aziz Mahmoud binder trådene sammen fra start til slut.
</td>
</tr>
</tbody>




























