For ansøgere
DrømmepuljenProjektstøtteValgpulje – flere unge stemmer til kommunalvalgetKan vi få støtte?Tjekliste for ansøgningUdbetaling af støtteHent logoFAQ
Log ind
Ansøg

"Det er federe, når vi gør det sammen"

22.05.2024

Nyhed

Kreative Erhverv

UMTO – Unge Miljøernes Take Over samler unge i Midtjylland om musik og ungdomskultur. Op til SPOT-festivalen var 50 unge på camp for at øve sig i at producere lyd og lys, grafik og video samt byggede kulisser. Under selve SPOT-festivalen fyrede de så op under Ridehuset 13 timer i træk.

Indsatsområde

Kreative Erhverv - vækstlaget rytmisk musik

Læs mere om UMTO

UMTO

”Jeg plejer bare at kalde det for HOLDET,” fortæller Johannes Søgaard. ”Altså vi er en flok, som laver events, men det bliver federe, når vi gør det sammen,” fortsætter han. Det er UMTO, Johannes taler om, og det er efterhånden ved at være en etableret ungdoms- og musikorganisation i Midtjylland – drevet af unge som Johannes.

Til daglig bor han i Aarhus, men allerede som 17-årig gik han i gang med at arrangere events i Herning, hvor han kommer fra. I dag booker han også koncerter til spillestedet Fermaten i Herning.

For nylig havde han en stor del af ansvaret, da over 100 unge i fællesskab afviklede et ambitiøst program i Ridehuset under SPOT-festivalen i Aarhus.

 

 

Jeg vil beskrive det som en vild energiudladning

Johannes SøgaardFrivillig i UMTO

”Jeg vil beskrive det som en vild energiudladning. UMTO er en legeplads, som griber både meget ambitiøse kræfter og det kan være et være springbræt ind i den professionelle branche. Men det kan også være et rum for nørdet fordybelse og leg, hvor man kan komme og lave – eller lære at lave lysteknik eller man kan stå i baren og så tage hjem igen.

I UMTO er alle frivillige. Og i følge Johannes er der plads til skøre idéer, både når de planlægger og afvikler, og så har de det sjovt sammen.
”I Ridehuset ville vi levere noget der satte nye produktionsstandarder, og som viste, at vi unge sagtens kan være med – på en måde bliver det lidt et ungdomsoprør, kanaliseret ud i den vildeste produktion. Det tror jeg også de kunstnere, der optrådte kunne mærke,” siger han.

I 2024 har Tuborgfondet støttet UMTO med 100.000 kr.

RELATEREDE NYHEDER

25.04.2019NyhedDanmarks første Verdensmålsakademi