For ansøgere
DrømmepuljenProjektstøtteKan vi få støtte?Tjekliste for ansøgningUdbetaling af støtteHent logoFAQ
Log ind
Ansøg

Flere unge skal ind på arbejdsmarkedet

14.05.2025

Nyhed

Arbejdsmarked

Tuborgfondet støtter igen Lederalliancen, som er Lederne, videnshuset Cabi og Dansk Industris indsats for at give unge muligheder på arbejdsmarkedet.

Indsatsområde

Arbejdsmarked

Læs mere om

Lederalliancen

Lederalliancen blev grundlagt af Lederne i 2022 og er i dag et tæt partnerskab mellem Lederne, Cabi og Dansk Industri. Alliancen blev skabt for at være med til at løse en del af problemet med de 43.000 unge, som hverken er i job eller uddannelse.

Lederalliancen bygger bro mellem unge, virksomheder og ledere. Gennem håndholdte indsatser og konkrete match mellem unge og virksomheder har mere end 100 unge fra hele landet indtil nu fået adgang til arbejdspladser, fællesskab og kollegaer. Lederalliancens arbejde støttes nu for anden gang af Tuborgfondet med en ny, toårig bevilling på 2,5 mio. kr., så arbejdet med at åbne døre for unge kan fortsætte:

“Lederalliancen får unge ind dér, hvor mulighederne opstår: ude i virksomhederne. Når ledere engagerer sig og giver unge en chance, ser vi, at det kan flytte noget – både for den enkelte og for arbejdsfællesskabet. Derfor bakker vi op igen,” siger Pernille Brems, programansvarlig for Arbejdsmarked i Tuborgfondet.

 

 

Lederalliancen får unge ind dér, hvor mulighederne opstår: ude i virksomhederne. Når ledere engagerer sig og giver unge en chance, ser vi, at det kan flytte noget – både for den enkelte og for arbejdsfællesskabet. Derfor bakker vi op igen.

Pernille BremsProgramansvarlig for Arbejdsmarked i Tuborgfondet

Administrerende direktør i Lederne, Bodil Nordestgaard Ismiris, er glad for, at Lederalliancens indsatser kan fortsætte med støtte fra Tuborgfondet:

”Med den nye bevilling kan vi give unge over hele landet nye chancer, muligheder og adgang til de værdier, der ligger i at gå på arbejde. Det er godt for dem – og for samfundet. Og med to et halvt års erfaring fra Lederalliancen ved vi nu, at det virker med håndholdte indsatser, partnerskaber og samarbejde med civilsamfundet. Netop de elementer er samtidig efterspurgte i det nye tværgående politiske arbejde med Ungeløftet, og vi ser frem til også her at kunne bidrage med konkrete erfaringer og dokumenterede resultater,” siger hun.

Hos videnshuset Cabi ser direktør Mette Rønnau frem til at bygge videre på de gode erfaringer fra Lederalliancens første leveår.

”Der er fortsat mange virksomhedsledere, som gerne vil hjælpe unge i gang på arbejdsmarkedet, men flere er i tvivl om, hvordan de griber dialogen med unge an. Gennem Lederalliancen bliver de klogere på, hvilke opgaver netop deres virksomhed kan tilbyde unge, og hvordan de får skabt kontakten. Når ledere gennem Lederalliancen får den rette hjælp og sparring, åbner det op for at skabe nye, bæredygtige match,” siger hun.

Pressekontakt

Lederne: Presserådgiver Lise Møller Aarup, tlf.: 24 23 51 50

Dansk Industri: Presserådgiver Sara Rud, tlf.: 28 87 68 03

Tuborgfondet: Kommunikationsansvarlig Stine Munk Rasmussen, tlf.: 20 92 27 30

Cabi: Presseansvarlig Dorthe Lundh, tlf.: 40 16 31 01.

Og fra Dansk Industri bifalder man også, at Lederalliancen kan fortsætte sit gode arbejde, lyder det fra rådgivningsdirektør Kinga Szabo Christensen:

”Hvert eneste ungt menneske, der bliver hjulpet til at finde sine styrker og potentialer gennem Lederalliancen, er en succeshistorie. Ikke for erhvervslivets skyld, men fordi et arbejde kan give noget at stå op til, et kollegialt fællesskab og følelsen af at lykkes. For alle kan ikke alt, men alle kan noget. Det er vigtigt at holde fast i,” siger hun.

Om Lederalliancen:
Indsatsen Lederalliancen blev søsat af Lederne i 2022 og er et netværk af virksomheder, ledere og lokale aktører over hele landet. Formålet er at give så mange unge som muligt en hånd i ryggen – for eksempel ved at lade unge komme i praktik eller få job på arbejdspladsen. Ledere, som vil gøre en forskel, bliver matchet med unge med forskellige udfordringer og uforløst potentiale.

Fakta

Lederalliancen bygger på, at:

• Ledere har noget særligt at tilbyde unge mennesker, der ikke har fundet deres rette plads
• De unges potentiale er enormt, og ingen skal overlades til sig selv
• For mange unge går vejen til succes gennem succesoplevelser på virksomhederne.

Læs mere – Lederalliancen – alle unge skal med i job og uddannelse | Lederne

RELATEREDE NYHEDER

27.02.2024Entreprenørskab”For unge der vil forandre verden”