Nye designere vil skabe forandring – og starter selv samtalen

Resultatet blev udstillingen “FARVEL TIL SKOLEBÆNKEN”, som fandt sted over to dage i henholdsvis København og Aarhus, og som markerede de studerendes første skridt ud i arbejdslivet. To dage efter udstillingen fangede vi en af de unge arrangører Hedvig Djurhuus til en samtale om ambitionerne bag projektet og hørte om hvordan det var gået.

Hvorfor har I startet det her projekt?

“Vi ønskede at sætte et fælles punktum for vores uddannelse, et afsluttende aftryk, som vi selv kunne forme.” deler Hedvig. Da Designskolen Kolding meldte ud, at ikke alle bachelorprojekter kunne vises frem på skolens officielle udstilling, tog gruppen sagen i egen hånd.

“Vi ønskede at vise, hvordan vi som unge designere arbejder med de problemstillinger, der præger verden i dag – fra det poetiske til det problemløsende, altid med blik for både mennesket og materialet. For os handler det første skridt ikke kun om at præsentere løsninger, men om at starte samtaler” fortæller Hedvig.

Hedvig uddyber ”En af de ting, der gør projektet særligt, er den frihed, det er skabt under. Uden hensyn til budgetter, kommercielle krav eller faste rammer havde vi mulighed for at drømme stort og tænke frit. Netop derfor var det vigtigt for os at dele arbejdet med omverdenen og vise, hvad design kan, når det får lov til at udfolde sig uden begrænsninger.”

Men vejen fra drøm til færdigt projekt var ikke uden udfordringer:

“Ingen af os havde prøvet at arrangere en udstilling før, så det var lidt uoverskueligt at finde ud af hvordan man egentlig starter,” fortæller Hedvig.

Gruppen fordelte derfor roller internt, og Hedvig havde sammen med en medstuderende ansvar for koordineringen – herunder også fondssøgning.

”Da vi så skulle søge støtte fra Tuborgfondet, blev vi nødt til virkelig at formulere og sætte ord på, hvad formålet med vores projekt var, og hvorfor det var vigtigt. Den proces hjalp os med at skabe en fælles ramme, som vi alle kunne tage udgangspunkt i og som blev et vigtigt redskab i resten af planlægningen,” fortæller Hedvig.

Hvordan kan design være med til at løse nogle af tidens store udfordringer?

Hedvig fortæller hvordan udstillingens formål, på mange måder var todelt:

”Vi kaldte udstillingen ’FARVEL TIL SKOLEBÆNKEN’ for at markere overgangen fra studieliv til professionelt virke, skabe kontakt til folk fra branchen og understrege, at vi ønsker at blive taget seriøst som designere. Samtidig handlede udstillingen i høj grad om at skabe kontakt til branchen og få gang i samtaler om, hvad design kan og bør bidrage med.”

“For os er det vigtigt at vise, hvordan design og vi som designere, kan spille en rolle i forhold til de store udfordringer, vi står over for i dag, som klimakrisen, social ulighed og andre komplekse problemstillinger.”

Hedvig uddyber: ”Udstillingen var en mulighed for at vise konkrete eksempler på, hvordan design kan skabe positiv forandring og være med til at gentænke systemer. Et projekt bestod eksempelvis af en workshop, hvor man kunne forme sit eget bestik af bøjeligt stål og genbrugsplast fra gamle fiskekasser.”

Flere af projekterne gentænkte produktionsmetoder og inddrog forbrugeren som en aktiv del af processen: ”Når man selv er medskaber, opstår der en stærkere tilknytning til produktet, i modsætning til når man går i IKEA og køber noget masseproducerede, som vi ofte nemt skiller os af med og erstatter uden videre,” fortæller Hedvig.

”Jeg håber, at dem, der besøgte udstillingen, gik derfra med lyst til at tage en samtale om, hvad design egentlig er, og med en forståelse for, at godt design ikke kun handler om æstetik, men også om at bidrage meningsfuldt til de større systemer, det indgår i.”

Har du et godt råd til nogen der vil lave et lignende projekt?

“Man skal bare kaste sig ud i det,” siger hun. “Kom hurtigt i gang med at sende ansøgninger, for det er i den proces, man virkelig begynder at forstå, hvad kernen i projektet er, og får formuleret sit værdigrundlag.”

”Man skal ikke være bange for at tage initiativ og række ud til folk. Der er virkelig mange der gerne vil hjælpe, hvis man spørger. Vi fik blandt andet støtte fra skolen til at forstå, hvordan en fondsansøgning kunne se ud, for det vidste vi ærligt talt ikke meget om i starten.”

“Det gør en stor forskel at fordele ansvaret mellem sig, så alle har noget konkret at tage ejerskab for, men stadig hjælper hinanden på tværs. Man er nødt til at løfte i fællesskab, hvis man vil nå i mål,” slutter Hedvig.