Artikler

SAGA får støtte til at styrke unges stemme i samfundet

DemokratiProjekt

03. november 2023

Tuborgfondet støtter den partineutrale ungdomsorganisation, SAGA med 1,7 mio.kr. Målet er at styrke arbejdet for de mange danske unge, der står uden for ungdomspolitik – at give dem mulighed for at engagere sig på nye måder og derigennem skabe en stærkere fælles stemme i samfundet.

SAGA, der blev etableret i sommeren 2021, er en af Danmarks nye stærke ungdomsorganisationer, som har sat sig for at fremme unges demokratiske deltagelse og indflydelse på samfundet.

Den tildelte støtte på 1,7 mio. kroner vil blive brugt til at fremme SAGAs mission om at give unge en stærkere stemme i samfundet. Specifikt vil midlerne blive rettet mod at øge antallet af medlemmer og styrke deres involvering – ikke mindst med fokus på nye digitale løsninger.

I samarbejde med Tuborgfondet vil SAGA arbejde for at gøre en betydelig forskel i at styrke unges stemme og sikre, at deres perspektiver og bekymringer bliver hørt og taget i betragtning i den danske samfundsdebat og på Christiansborg.

“Tuborgfondet er den perfekte samarbejdspartner for SAGA. De nye kræfter sikrer, at vores fælles mission om at styrke unges stemme i samfundet, i endnu højere grad bliver muliggjort”, fortæller SAGA medstifter, Jesper Theil Thomsen.

Tuborgfondet støtter aktivt unges drømme om en håbefuld og bæredygtig fremtid, herunder demokratisk engagement og næste generations deltagelse:

”Vi vil gerne give unge lyst til – og mod på – at deltage i samfundsdebatten, og vi støtter aktiviteter og fællesskaber, hvor de oplever, at deres mening og engagement tæller. SAGA har et stort potentiale som fælles talerør for danske unge. Foreningen har fat i politikerne på Christiansborg, men samarbejder også med en række andre aktører – bl.a. i erhvervslivet. Vi glæder os meget til at følge foreningens arbejde og udvikling i de kommende år,” siger Mathias Findalen, programansvarlig for Demokrati i Tuborgfondet.

SAGA har et stort potentiale som fælles talerør for danske unge.

Mathias Findalen

Programansvarlig for Demokrati, Tuborgfondet

Modtaget2,1 mio.DKK

SAGA: En platform for de 750.000 engagerede unge der står uden for ungdomspolitik

Organisation

SAGA

År

2023

Indsatsområde

Demokrati

Pulje

Projektidé

Besøg hjemmeside

Bliv opdateret
på Tuborgfondet?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret med nye puljer, jobmuligheder og events.