For ansøgere
DrømmepuljenProjektstøtteKan vi få støtte?Tjekliste for ansøgningUdbetaling af støtteHent logoFAQ
Log ind
Ansøg

SAGA fremmer unges stemmer i demokratiet

01.09.2025

Nyhed

Demokrati

Med støtte fra Tuborgfondet på 4,2 mio. kr. kan Ungdomsorganisationen SAGA styrke Sagas fortsatte arbejde med at fremme og engagere unges stemmer i demokratiet.

Indsatsområde

Demokrati

Læs mere

Følg SAGAs arbejde

Med bevillingen fra Tuborgfondet skruer SAGA op for ambitionerne om at fremme unges stemmer i demokratiet de kommende tre år. Støtten gør det nemlig muligt for SAGA ikke blot at fastholde, men løfte kvaliteten og rækkevidden af sit arbejde, så endnu flere unge oplever, at deres stemme har værdi, og at det nytter at tage del i samfundet på egne præmisser.

“I en tid med demokratisk skævvridning, dalende tillid til politiske institutioner og stigende afstand mellem beslutningstagere og ungdommen, tilbyder SAGA en ny vej: et fleksibelt fællesskab, hvor unge kan udvikle deres demokratiske selvtillid og blive mere aktive stemmer i samfundet, uanset politisk ståsted og på deres præmisser. Det arbejde bliver nu styrket med bevillingen fra Tuborgfondet,” lyder det fra Tue Mantoni, bestyrelsesformand i SAGA.

Bevillingen fra Tuborgfondet skal bl.a. bruges til at videreudvikle nogle af de formater, der allerede har vist deres værdi. Det gælder SAGA’s stærke frivilligfællesskab, hvor unge selv udvikler og driver aktiviteter – såsom en politisk løbeklub og debatter på Folkemødet. Det gælder også talentprogrammet for fremtidens meningsdannere, hvor deltagerne lærer at kommunikere skarpt, argumentere strategisk og navigere i magtens dynamikker. Og det gælder bestyrelsesmasterclasses, der klæder unge på til at træde ind i beslutningslokalerne og få reel indflydelse.

Med støtten får SAGA samtidig mulighed for at introducere nye aktiviteter og læringsformater, som møder unge endnu bredere, både geografisk, tematisk og i format.

Målet er at skabe en læringsstige, hvor unge – uanset udgangspunkt – kan gå fra nysgerrige iagttagere til meningsdannere og beslutningstagere.

Fakta

SAGA er Danmarks største partineutrale politiske ungdomsorganisation med over 2.400 medlemmer og 90 frivillige. Organisationen har siden stiftelsen i 2021 fungeret som en platform for unge, der ønsker at engagere sig i samfundet på egne vilkår og gennem en bred vifte af veje til forandring, der spænder fra civilsamfundet og erhvervslivet til de klassiske politiske institutioner og den offentlige debat.

For Tuborgfondet er det vigtigt, at flere unge engagerer sig i samfundet og oplever, at deres synspunkter tæller – uanset om de er nysgerrige på samfundsdebatten eller vant til at stille sig i front

Mathias FindalenProgramansvarlig for demokrati i Tuborgfondet

“For Tuborgfondet er det vigtigt, at flere unge engagerer sig i samfundet og oplever, at deres synspunkter tæller – uanset om de er nysgerrige på samfundsdebatten eller vant til at stille sig i front. SAGA har allerede vist, at de kan skabe rammer, hvor unge tør tage ordet, udfordre hinanden og deltage i debat og organisationsudvikling – det vil vi gerne fortsat bakke op om. SAGA giver mulighed for et fællesskab, som vi har brug for, hvis flere unge skal opleve, at deres stemme gør en forskel,” siger Mathias Findalen, programchef for demokrati i Tuborgfondet.

SAGA vil den kommende tid desuden arbejde med at udvide partnerskaber på tværs af organisationer, virksomheder og institutioner, hvor unge kan inddrages i reelle roller med ansvar og indflydelse. SAGA tror på, at det netop i mødet mellem unge og dem, der former samfundet, at idéer kan få retning og forandring blive mulig.

Fakta boks:
SAGA er Danmarks største partineutrale politiske ungdomsorganisation med over 2.400 medlemmer og 90 frivillige. Organisationen har siden stiftelsen i 2021 fungeret som en platform for unge, der ønsker at engagere sig i samfundet på egne vilkår, og gennem en bred vifte af veje til forandring, der spænder fra civilsamfundet og erhvervslivet til de klassiske politiske institutioner og den offentlige debat.

RELATEREDE NYHEDER

27.08.2025DemokratiMino Ung styrker lokale fællesskaber og får en landsdækkende stemme