Unge talenter skal gøre skoleelver nysgerrige på erhvervsuddannelser
25.01.2022
Nyhed
Arbejdsmarked
projektstøtte
PRESSEMEDDELELSE: SkillsDenmark, Erhvervsskolernes Elevorganisation og Tuborgfondet er gået sammen om at skabe et korps af rollemodeller blandt landets dygtigste unge faglærte og lærlinge. Ambitionen er, at rollemodellerne skal inspirere flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.
Indsatsområde
Arbejdsmarked
Skills Denmark
Besøg hjemmesidenDer er brug for, at flere unge tager en erhvervsuddannelse. Nu skal et nyt projekt udvikle rollemodeller, som skal fortælle om deres passion for faget, og hvorfor de har valgt en erhvervsuddannelse – både ved besøg på skoler, ved messer og online. Rollemodellerne er alle deltagere i DM i Skils.
”Vi samler hvert år 300 af de dygtigste unge i Danmark, der alle er seriøse om ambitiøse om deres fag og arbejder hårdt på at dygtiggøre sig. De viser deres evner og faget frem ved DM i Skills, men der er også et stort potentiale i at lade flere komme ud og inspirere andre unge til at tage en erhvervsuddannelse. Derfor starter vi det her projekt, hvor vi undersøger, hvordan det bedst kan lade sig gøre, og hvordan vi bedst får de unge til at synes, at det er fedt at fortælle andre unge om deres fag”, siger direktør i SkillsDenmark, Simon Neergaard-Holm.
Projektet er et samarbejde mellem SkillsDenmark og Erhvervsskolernes Elevorganisation med støtte fra Tuborgfondet. SkillsDenmark har kontakten til de unge og onlineeksponeringen, og EEO står for at uddanne, administrere og booke besøg for de unge rollemodeller samt skabe et fællesskab blandt de frivillige. EEO trækker på deres store erfaring med rollemodeller, fra deres faste rollemodelkorps.
”SkillsDenmark er et en af de største eksponenter for faglig stolthed på erhvervsuddannelserne. Derfor er vi glade for at, det med hjælp fra Tuborgfondet, er lykkedes at få et samarbejde. Samarbejdet betyder, at der er endnu flere grundskoler der i år kan få besøg af en rollemodel. Besøgende giver eleverne nysgerrighed på at tage en erhvervsuddannelse og er med til at flytte de unges ideer om hvad de skal efter grundskolen,” Siger Albert Janssens, Næstformand i EEO.
”I Tuborgfondet har vi fokus på, at flere unge kommer godt i gang med arbejdslivet. Netop erhvervsuddannelserne har brug for, at vi som samfund gør en ekstra indsats for at flere unge vælger den vej – og jeg er glad for at vi i Tuborgfondet kan bidrage til netop det,” siger Peter Giacomello, sekretariatschef i Tuborgfondet.
Fakta om projektet
• Projektet skal finde mindst 20 unge, der gerne vil engagere sig som frivillige rollemodeller, og lade dem fortælle andre unge om deres uddannelse ved skolebesøg og på events rundt om i landet.
• Derudover skal projektet også afdække et potentiale i at lade de unge fungere som ”digitale rollemodeller”, idet der produceres præsentationsmateriale til sociale medier for hver unge rollemodel.
• Tuborgfondets bestyrelse har efter en ansøgning fra SkillsDenmark og EEO valgt at støtte projektet, der løber i hele 2022, med godt 1,6 mio.
Kontaktinfo:
Tuborgfondet: Kommunikationsansvarlig Anni Riedel-Lyngskær, M: 20738076, E: al@tuborgfondet.dk
SkillsDenmark: Kommunikationschef Rudi Raahauge Damkjær, 20 92 34 64 / rda@skillsdenmark.dk