Flere unge skal vælge metalindustrien
04.11.2022
Nyhed
Arbejdsmarked
PRESSEMEDDELELSE: En ny millionbevilling fra Tuborgfondet skal få flere unge til at søge de industrielle erhvervsuddannelser. Et nyt projekt fra Stålakademiet skal nemlig med støtte fra Tuborgfondet udbrede kendskabet til seks uddannelser inden for metalindustrien.
Indsatsområde
Arbejdsmarked
Ny bevilling skal udbrede kendskabet til uddannelser i metalindustrien
Tjek Stålakademiet udTuborgfondet har valgt at støtte Stålakademiets projekt ”flere unge i metalindustrien” med 2,1 millioner kroner. Projektet skal få flere unge til at søge ind på industrielle erhvervsuddannelser og derved bidrage til at vi i Danmark kan imødekomme den voksende efterspørgsel på faglærte specialister i metalindustrien. Konkret er målsætningen med projektet at øge antallet af uddannelsesaftaler fra ca. 1700 sidste år til over 3000 i 2025.
Hos Stålakademiet ønsker de at løfte kendskabet til- og prestigen i de industrielle erhvervsuddannelser overfor målgruppen – unge fra 16-30 år. Det skal være almen viden, at der er en bred vifte af spændende og udfordrende arbejdsopgaver, når man vælger at uddanne sig erhvervsfagligt indenfor metalindustrien.
Det er vigtigt at unge ved, at en industriel erhvervsuddannelse åbner et hav af muligheder
Mette FoldagerUdd. Industritekniker - Arbejder som optimeringsteknikker hos Sandvik CoromantSkal vise unge at det er spændende at være ung i metalindustrien
Det altoverskyggende formål med projektet ”flere unge i metalindustrien” er at skabe synlighed omkring de mange karrieremuligheder og det store udviklingspotentiale som Stålakademiets seks industrielle erhvervsuddannelser åbner i metalindustrien.
Metalindustrien er en spændende branche i rivende udvikling, hvor teknologiniveauet øges fra dag til dag. Branchen kendetegnes derfor ikke længere af trivielle- og fysisk hårde arbejdsgange, som tidligere prægede metalindustriens image. Tværtimod er de nye arbejdsgange i branchen karakteriseret af teknologiske løsninger og robotteknologi.
Den store teknologiske udvikling i Metalindustrien medfører en stor efterspørgsel på faglært arbejdskraft med ”kloge hænder”, som med en erhvervsuddannelse besidder både teoretiske og praktiske evner.
Unge rollemodeller skal vise vejen
“Det er vigtigt at de unge ved, at en industriel erhvervsuddannelse åbner et hav af muligheder – uanset om man drømmer om at blive en dygtig faglært, specialist, leder, eller ønsker at videreuddanne sig”, forklarer Mette Foldager, der selv har taget en erhvervsuddannelse som industritekniker, og derefter læst videre som teknolog. I dag sidder hun i en god stilling som optimeringstekniker hos Sandvik Coromant, og ønsker at fortælle andre unge, at en erhvervsuddannelse sagtens kan være startskuddet på en god og udfordrende karriere. Mette og andre faglærte unge er et vigtigt element i projektet, da de fungerer som rollemodeller for andre unge, som skal vælge en uddannelsesvej. Mette og de andre rollemodeller skal vise unge, at en erhvervsuddannelse giver mange muligheder for at udleve sine karriereambitioner og få spændende arbejdsdage med afvekslende og udfordrende opgaver.
Tuborgfondet støtter unge i at udleve deres drømme om et godt arbejdsliv
Tuborgfondet støtter projekter, som bidrager til at flere unge opfylder deres drømme for fremtiden. Arbejdslivet er en stor del af af den fremtid, og derfor har det stor betydning, at vælge det rigtige – og være oplyst om ens muligheder. Sekretariatschef i Tuborgfondet, Peter Giacomello udtaler om støtten:
“Der er et behov for at flere unge vælger en erhvervsuddannelse, og at flere unge får viden om erhvervsuddannelserne. Tuborgfondet støtter Stålakademiet med det her projekt, da det har potentiale til at skabe vigtig viden om rekruttering og fastholdelse af unge i metalindustrien. Noget vi mener skaber grobund for at give flere unge en god start på arbejdsmarkedet”. Tuborgfondet støtter Stålakademiet med 2,1 millioner kroner.
En vigtig støtte for metalindustrien
Daglig leder i stålakademiet, Henrik Dam udtaler om støtten fra Tuborgfondet:
“Vi er enormt taknemmelige og beærede over at modtage donationen fra Tuborgfondet. Det giver Stålakademiet de nødvendige ressourcer til at få udbredt kendskabet til uddannelserne endnu mere og ikke mindst få flere virksomheder til at melde sig ind i en af de seks uddannelsesforeninger. Stålakademiet vil fremadrettet kunne intensivere besøg i 10. klasser, erhvervsskolernes GF1, Åbent Hus-arrangementer samt skabe en endnu stærkere tilstedeværelse på relevante medier, der rammer målgruppen af unge fra 16-30 år.”
Kontaktoplysninger:
Peter Giacomello, Tuborgfondet
pg@tuborgfondet.dk, +45 40282820
Henning Dam, Stålakademiet
hd@staalakademiet.nu, +45 21699561
Derfor støtter vi
Tuborgfondet støtter projekter, som bidrager til at flere unge opfylder deres drømme for fremtiden. Ungdomslivet er fuld af drømme og forventninger, men også bekymringer fordi det kan være svært at vælge, hvilken vej man skal gå.
Arbejdslivet er en stor del af af den fremtid, og derfor har det stor betydning, at vælge det rigtige – og være oplyst om ens muligheder. Tuborgfondet vil give flere unge en god start på arbejdsmarkedet og støtter aktiviteter, der ruster unge til at bringe deres kompetencer og interesser i spil for at fremme indgangen til arbejdslivet.
Tuborgfondet støtter Stålakademiet med 2,1 millioner kroner.