Unge på tværs af fag skal skubbe byggeriet i en grønnere retning
10.02.2026
Nyhed
Entreprenørskab
Hvordan skaber vi reel grøn forandring i byggeriet? Ikke i siloer, men i fællesskab på tværs af fag, roller og erfaringer. Med det udgangspunkt åbner Dansk Arkitektur Center (DAC) nu for ansøgninger til DAC Akademi 2026. Tuborgfondet støtter akademiets fortsættelse frem til 2028.

Indsatsområde
Entreprenørskab
Læs mere om
Open Call til DAC Akademi 2026DAC Akademi samler unge studerende og nyuddannede fra hele byggeriets værdikæde – fra håndværkere og konstruktører til arkitekter, ingeniører og designere – som vil udfordre business as usual og tage aktiv del i den grønne omstilling. I 2026 styrkes indsatsen for at engagere endnu flere fra de håndværksmæssige fag, som spiller en central rolle i den grønne omstilling af byggeriet.
Med den nye bevilling kan DAC gennemføre tre akademier over tre år og styrke næste generations mulighed for at præge fremtidens byggeri og byudvikling.
“Hvis byggeriet for alvor skal forandre sig, skal dem, der former det i morgen, styrkes i at arbejde sammen på tværs af fag, positioner og generationer. DAC Akademi er et rum, hvor unge får viden, netværk og mod til at tage del i de svære samtaler og bidrage til konkrete forandringer,” siger Kika Krista Kjærside, programleder i Dansk Arkitektur Center.
Unge på tværs af hele værdikæden
DAC Akademi bygger videre på to pilotforløb gennemført i 2024–2025 og forankres nu som en tilbagevendende aktivitet i DACs program. Hvert år deltager 75–100 unge fra hele landet i et intensivt forløb, hvor faglig viden, praksis og dialog kobles tæt sammen.
Akademiet giver deltagerne indsigt i byggeriets strukturer, magtforhold og forandringsmuligheder og styrker deres evne til at indgå i kvalificeret, kritisk dialog både i arbejdslivet og i offentligheden. Et særligt fokus er at samle hele værdikæden og skabe møder mellem fagligheder allerede tidligt i karrieren.

DAC Akademi samler unge studerende og nyuddannede fra hele byggeriets værdikæde – fra håndværkere og konstruktører til arkitekter, ingeniører og designere.
DAC Akademi
• DAC Akademi er et forløb for studerende og nyuddannede (maks 3 år efter endt uddannelse) fra hele byggeriets værdikæde.
• Akademiet samler bl.a. håndværkere, arkitekter, ingeniører, designere og konstruktører i et tværfagligt fællesskab.
• Hvert år deltager 75–100 unge fra hele landet.
• DAC Akademi bygger videre på to pilotforløb gennemført i 2024–2025.
De bygninger vi bygger i morgen, hænger vi på i mange år fremover, derfor skal der ske et grønt paradigmeskifte i byggeriet i dag.
Mikkel SanderProgramansvarlig, TuborgfondetTuborgfondet: En langsigtet investering i forandring
Med den treårige støtte fra Tuborgfondet får DAC mulighed for at videreudvikle og skalere akademiet frem mod 2028.
“Tuborgfondet er optaget af, at alle unge skal kunne finde deres rolle i den grønne omstilling. Det gælder også unge, der på tværs af fagligheder, er interesseret i byggeri og byudvikling. De bygninger vi bygger i morgen, hænger vi på i mange år fremover, derfor skal der ske et grønt paradigmeskifte i byggeriet i dag. Med bevillingen til DAC giver vi unge handlekraft til at skubbe på det skifte,” siger Mikkel Sander, programansvarlig for entreprenørskab i Tuborgfondet.
Et fællesskab, der rækker videre
Efter forløbet står deltagerne med et styrket fagligt netværk og en større forståelse for hinandens roller og muligheder. DAC Akademi forankres som et vedvarende fællesskab, hvor tidligere deltagere fortsat indgår i dialog, videndeling og offentlig debat om byggeriets fremtid.
Open Call til DAC Akademi 2026 er nu åbent med ansøgningsfrist 5.3.2026