57 mio. kr. til fællesskaber for unge
21. januar 2021
I 2020 uddelte Tuborgfondet 57.678.777 kr. til i alt 348 organisationer og fællesskaber for unge i hele Danmark. Tuborgfondet styrker unges muligheder for at realisere deres drømme og idéer sammen med andre unge og få indflydelse på fremtidens bæredygtige samfund. For unges handlekraft er afgørende for, at vi som samfund og erhvervsliv bliver ved med at udvikle os.
Det er tid til at gøre status over året, der gik. Selvom mange fællesskaber og foreninger selvfølgelig har været påvirket af Corona-pandemien, er masser af ungefællesskaber lykkes med at skabe nye idéer, rykke events online og finde på måder at navigere i restriktioner og formaninger. Tuborgfondet har været med på sidelinjen med økonomisk støtte, og det er imponerende, hvad handlekraft og opfindsomhed kan føre til.
Alt fra ambitiøse unge studerende, der bygger raketter på DTU Skylab, til unge, der engagerer sig i kampen mod klimaforandringer over seje unge, der drømmer om at gøre musikken til deres levevej har i 2020 modtaget støtte fra Tuborgfondet.
Udover de mange bevillinger, som uddeles hver uge gennem Drømmepuljen samt projektstøtte til større ungdomsorganisationer, så havde fondet i 2020 også to særlige puljer, som begge blev til i kølvandet på Corona. Tuborgfondet har således støttet ungefællesskaber gennem Corona-krisen med Akutpuljen, og i slutningen af 2020 har vi hjulpet spillesteder med at komme stærkere tilbage med puljen Build Live Music Back Better.<o:p></o:p>
“I Tuborgfondet brænder vi for at give unge mulighed for at skabe den fremtid de ønsker. Vi vil være den fond, der skænker midler til fællesskaber og organisationer, der deler vores vision, så endnu flere unge kan realisere deres drømme,” siger sekretariatschef Peter Giacomello.
Til støtte for dansk erhvervsliv
Tuborgfondet virker til gavn for dansk erhvervsliv ved at støtte aktiviteter, der styrker unges entreprenørånd, erhvervskompetencer og muligheder for at bidrage til udvikling og innovation. I 2020 er tre ud af fire bevillingskroner til støtte for dansk erhvervsliv.
I alt modtog Tuborgfondet 1.428 ansøgninger i 2020, og der blev givet 348 bevillinger til unge og organisationer, der har unge som målgruppe.
I alt har vi uddelt 57.678.777 kr.
Opdateret strategi
I september 2020 offentliggjorde Tuborgfondet strategien for 2020-25. Strategien slår fast, at fondets målgruppe er unge mellem 16-30 år. Derudover er indsatsområderne blevet opdateret, så ansøgere nu kan søge inden for fire områder:
- Entreprenørskab – rum for grønne idéer
- Demokrati – næste generations stemme og deltagelse
- Kreative Erhverv – vækstlag i rytmisk musik
<o:p>Tuborgfondet blev stiftet d. 9. februar 1931 og er i dag en del af Carlsbergfondet. Vi får vores midler fra aktieafkastet fra Carlsberg A/S.</o:p>
Mød nogle af dem, der har fået støtte fra Tuborgfondet i podcast-serien Drømmefanger.

Vi vil være den fond, der gør unges drømme til virkelighed og fylder ungdommen med håb
Peter Giacomello
Sekretariatschef - Tuborgfondet
<iframe loading="lazy" title="Årets bevillinger" width="500" height="375" src="https://www.youtube.com/embed/2hOhjGz9a0g?feature=oembed" frameborder="0" allow="accelerometer; autoplay; clipboard-write; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture" allowfullscreen></iframe>




