For ansøgere
DrømmepuljenProjektstøtteKan vi få støtte?Tjekliste for ansøgningUdbetaling af støtteHent logoFAQ
Log ind
Ansøg

Tuborgfondet Musikhjælp åbner igen for puljen Den Gode Lyd

03.04.2024

Nyhed

Kreative Erhverv

Torsdag den 4. april åbner den populære pulje ’Den Gode Lyd’ igen for ansøgninger. Der er fire mio. kr. i puljen, som er rettet mod almennyttige arrangører af livekoncerter, der har fokus på up coming kunstnere samt unge koncertgæster.

Indsatsområde

Kreative Erhverv - vækstlaget i den rytmiske musik

Søg puljen

Den Gode Lyd 2024

Med Tuborgfondets indsatsområde Kreative Erhverv – vækstlaget i den rytmiske musik vil vi give unge bedre rammer og vilkår i musikerhvervet formålet med Den Gode Lyd er netop at forbedre rammerne for unges musikudfoldelse på koncertsteder over hele landet. Tuborgfondet modtager løbende ansøgninger om nyt lydudstyr, og det er det behov fondet forsøger at imødekomme med at åbne for puljen for femte gang siden 2017.

Programansvarlig i Tuborgfondet Mathias Findalen håber denne gang også at se nye ansøgere til puljen, så pengene når længst muligt ud.
”Den Gode Lyd rammer hele vejen rundt. Publikum får endnu bedre koncertoplevelser, unge kunstnere sikres bedre muligheder kommer til at spille med professionelt lydudstyr, og så er det også et vigtigt rygstød til spillestederne, arrangørforeningerne og de mange unge frivillige, der bruger mange timer på at afvikle koncerter, forklarer Mathias Findalen.

Unge kunstnere sikres bedre muligheder kommer til at spille med professionelt lydudstyr.

Mathias FindalenProgramansvarlig
Ansøg om støtte fra Den Gode LydArrow Right

Tuborgfondet Musikhjælp

Den Gode Lyd er en del Tuborgfondets initiativ Tuborgfondet Musikhjælp. Et initiativ der er skabt for, at endnu flere forskellige unge kan engagere sig i den rytmiske musik og for at bidrage til at skabe en mere mangfoldig musikverden.

Hvad kan der søges til?

Alle initiativer, der kan forbedre lydoplevelsen for publikum og de optrædende artister f.eks.:
• køb af teknisk udstyr
• akustikforbedringer
• reparation/justering af eksisterende teknisk udstyr
• kompetenceudvikling af frivillige lydteknikere

Fagjury vurderer ansøgninger

Det er en jury med en faglig baggrund indenfor lyd, akustik og musikindustrien, som i første omgang vurderer ansøgningerne. Juryen lægger vægt på om en bevilling rykker markant ved lydkvaliteten, at så mange som muligt får del i de 4 mio. kr., og at midlerne fordeles over hele Danmark. Derudover er det væsentligt at modtagerne booker unge kunstnere fra vækstlaget samt har en ung målgruppe af gæster. Juryen består af lydtekniker Jessica Petersen, radiovært Carsten Holm, akustiker Jakob Nygaard og lydtekniker Jonna Aspeklev.

 

Fakta
• Puljen åbner den 4. april 2024
• Ansøgningsfristen er den 5. maj
• Der kan søges op til 300.000 kr.
• Bevillingerne offentliggøres i juni 2024

ArrowOversigt over musikprojekter

Tilmeld dig Tuborgfondets nyhedsbrev