For ansøgere
DrømmepuljenProjektstøtteKan vi få støtte?Tjekliste for ansøgningUdbetaling af støtteHent logoFAQ
Log ind
Ansøg

Erhvervsuddannelser: Begejstring som brændstof

31.10.2023

Nyhed

Arbejdsmarked

INTERVIEW: Håndværkspædagogik, grøn gastronomi og en åben skole er vejen til større engagement og faglig begejstring på de gastronomiske uddannelser. Det mener Hotel- og Restaurantskolen og Tuborgfondet, som i partnerskabet ’Mestring og Begejstring’ udvikler nye metoder og inspiration til gavn for hele erhvervsskolesektoren. Målet er bl.a. øget gennemførsel.

Indsatsområde

Arbejdsmarked

Mestring og Begejstring

Læs om partnerskabet

Mads Hermansen har som elevombudsmand på Hotel og Restaurantskolen været en af flere elevstemmer i arbejdet med at forme projektet – vi har spurgt ham om, hvorfor de tre spor i partnerskabet, Håndværkspædagogik, Grøn Gastronomi og En åben skole, er vigtige:

Det gode håndværk

”Personligt synes jeg, at kokkefaget er blevet lidt rockstjerne-glitret. Vi har brug for at komme tilbage til rødderne og det gode håndværk, hvor der er masser af teknik og råvarekendskab. Hvordan brygger man øl eller laver ost? Hvordan bruger man ild og varme på den rigtige måde i et køkken? Der skal være plads specialisering – og til at nørde helt ned i, om det er halm eller kirsebærtræ, der passer bedst til en særlig form for røgvare, som man tilbereder i egen ovn. ”

Omfavn det grønne

”Jeg har tidligere været med til at foreslå en vegetarisk kokkeuddannelse – og jeg synes, at vi med projektet her er kommet tættere på at omfavne det grønne. En grøntsag er ikke bare en grøntsag – det er smag, stivelse, konsistens og de forskellige dele af en porre eller gulerod, der kan bruges kreativt og uden at smide noget ud. Klimaperspektivet er centralt – hvordan sikrer vi mad til de kommende generationer? Som jeg ser det, skal bæredygtighed som undervisningstema være lige så naturligt på skolen som at vaske hænder.”

Åbne døre

”Jeg synes, det er supervigtigt at invitere forskellige aktører ind på skolen – det kan f.eks. være køkkenchefer og fødevareproducenter, så der bliver en tættere forbindelse mellem elever og arbejdsliv. For eksempel har vi et fag på uddannelsen, der handler om, hvordan man driver en restaurant. Men måske kunne man også i højere grad bruge skolens faciliteter til at øve iværksætteri i praksis – fx i form af catering som drives af de studerende?”

Læs mere om partnerskabet og bevillingen fra Tuborgfondet på 22 millioner kroner

 

Mads er tidligere elevombudsmand på Hotel- og Restaurantskolen

Fotos: MARIUS PERSSON PHOTOGRAPHY

Som jeg ser det, skal bæredygtighed som undervisningstema være lige så naturligt på skolen som at vaske hænder

Mads HermansenTidligere elevombudsmand, Hotel- og Restaurantskolen

Mestring og Begejstring har tre hovedspor:

1. Håndværkspædagogik: Ved at omlægge undervisningen til at være langt mere praktisk orienteret og med højere fagligt indhold vil eleverne få mulighed for at mestre deres håndværk i dybden: Med særlige klasser og hold testes ideerne af. Og med åbning af nye værksteder vil faglig fordybelse gøres mulig.

2. Grøn gastronomi: Hotel- og Restaurantskolen vil arbejde sammen med elever, fagfolk og fødevareproducenter udvikle bæredygtige gastronomiske tilgange, der kan imødekomme klimaudfordringerne.

3. En åben skole: Hotel- og Restaurantskolen vil åbne dørene for branchen og skabe et sted, hvor eleverne kan møde rollemodeller og deltage i efteruddannelsesaktiviteter.

Projektet er toårigt, men perspektivet strækker sig længere og sigter mod at forbedre håndværksfagene og gastronomiske uddannelser generelt.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og bliv opdateret med nye puljer, jobmuligheder og events.

RELATEREDE NYHEDER

05.10.2023ArbejdsmarkedNyt projekt skal skabe begejstring gennem stærkt håndværk