Vi støtter handlekraftige studerende
10.07.2020
Nyhed
I Tuborgfondet tror vi på, at det at være en del af et fællesskab på sit studie har betydning for, at man trives og holder fast i studiet – også når man måske bliver lidt træt af det hele. Derfor støtter vi studerendes faglige fællesskaber.

Drømmepuljen
Tuborgfondet har en lang tradition for at støtte handlekraftige og idérige studerende og deres fællesskaber, foreninger og organisationer. I første halvdel af 2020 har vi støttet 20 studenterorganisationer. Pengene er blandt andet gået til at arrangere konferencer, der forbinder studerende med erhvervslivet, prisuddelinger, case competitions, foredrag og mange andre spændende faglige events.
Det vil vi gerne fortsætte med, men vi vil gerne have ansøgninger fra mange flere studieretninger og fra studerende i hele Danmark. Derfor – hvis du er studerende og en del af et fællesskab, så er det bare med at tage fat i os.
Det er nemt at søge Tuborgfondets Drømmepulje, og I får svar på jeres ansøgning inden for 1 uge.
Her kan du finde inspiration til, hvad andre unge studerende, har modtaget støtte til:

Tuborgfondet støtter unge studerendes fællesskaber
Netværk for studerende i FinTech
CBS Fintech har en ambition om at skabe et netværk for universitetsstuderende med interesse for finansielle teknologi-industri (FinTech). Foreningen er ganske ny, men de er allerede i fuld gang med at etablere en forbindelse mellem studerende og virksomheder som fx MobilePay og LendMe. Den frivilligt drevet studenterforening arrangerer blandt andet foredrag og med en bevilling på godt 25.000 fra Tuborgfondet vil de nå ud til endnu flere og nye studerende med interesse for FinTech.
Studerende synger sammen
De studerende, som bor på Vartovkollegiet i København arrangerer hvert år et fællessang-maraton, hvor alle deltagerne synger sange fra højskolesangbogen. Tuborgfondet støtter med 15.000 kr. til at sikre den gode lyd til arrangementet.
Events og netværk for life-science studerende
Synapse-Connect er en studenterorganisation, der arbejder for at hjælpe naturvidenskabelige studerende med at finde en karrierevej indenfor life-science. De arrangerer events, workshops og netværksarrangementer og har modtaget 10.000 kr. til det.
Global Verdensmål Case Competition
Tidligere i år kunne studerende fra hele verden deltage i en global Case Competition arrangeret af studerende på CBS. Første del af konkurrencen er online, mens finalisterne mødtes i København i februar. I år skulle deltagerne løse en case for Novo Nordisk, der handlede om, hvordan medicinalvirksomheden i fremtiden kan nå ud til flere patienter uden at øge deres co2 aftryk. Tuborgfondet har støttet med 50.000 kr.
Female Leadership Academy
En gruppe af unge kvinder, der studerer på Copenhagen Business School har stiftet studenterorganisationen Female Leadership Academy for at inspirere og empower kvindelige medstuderende til at blive fremtidens virksomhedsledere. Udover events og foredrag bruger de også sociale medier til at debattere diversitet i topledelsen.
De har modtaget 25.000 kr. til at arrangere en række åbne events.
Ingen Unge skal føle sig alene på FGU
Modstrøm organiserer FGU-elever, og under Corona-krisen har de rykket deres aktiviteter til sociale medier, hvor de har dagligt tjekker ind i deres fællesskaber. Derudover holder de events og skaber fortællinger sammen. Til det og meget andet har Modstrøm fået 200.000 kr.
For studerende – til studerende
Studerende rådgiver andre studerende
Studenterforeningen AU Helpline er drevet af frivillige og uddanner studerende i samtaleteknik, så de kan passe telefonlinjen, hvor studerende, der oplever ensomhed, ikke trives eller på andre måder er udfordret af studielivet, kan ringe og få hjælp og støtte. Tuborgfondet har støttet med 10.000 kr. til at afholde Faglig Dag, som er en årlig konference på Aarhus Universitet.
Studerende formidler sundhedsfaglig viden
IMCC er en studenterorganisation som står bag en række sundhedsfremmende aktiviteter. De har modtaget 198.500 kr. til at opbygge deres frivillige fællesskab, opkvalificere deres frivillige til virtuelle aktiviteter og Ung-Ung formidling af sundhedsfagligt materiale om Corona.
Træning i at løse cases
CBS Case Club arrangerer træning i at præsentere cases. Deltagerne er studerende fra danske universiteter, og Case Academy består af workshops og konkurrencer, hvor deltagerne trænes i at løse en konkret problemstilling for en virksomhed. Foreningen er startet på CBS, men tiltrækker studerende fra DTU, ITU og KU. Tuborgfondet har støttet med 50.000 kr. til at udvikle konceptet yderligere og tiltrække studerende fra flere studieretninger.
Hvem kan søge drømmepuljen?
Du kan søge Drømmepuljen op 100.000 kroner og få svar inden for en uge, hvis du:
- Som ansøger er mellem 16- 30 år.
- Er en del af et fællesskab.
- Søger penge til aktiviteter for dette fællesskab, hvis aktiviteter er målrettet mod unge i alderen 16-30 år.
- Laver aktiviteter, som falder indenfor minimum ét af Tuborgfondets indsatsområder.
Vi vil skabe et alternativ til den komercielle modeindustri, som vi ser som en af de største klimasyndere
Clara NielsenTalsperson for Alternative Fashion Week CPHDe alternative begivenheder, festivaler og samlingspunkter
Nogle gange trænger de gamle traditioner til et nyt pift, og nogle gange skal nye traditioner startes. Tuborgfondet støtter en række forskellige initiativer, som søger at styrke unges kompetencer til blandt andet at accelerere den grønne omstilling, få demokratisk selvtillid og styrke unges overgang fra ungdomsliv til arbejdsliv. Det behøver ikke at være det hele på én gang, så længe det falder indenfor ét af Tuborgfondets fire indsatsområder. Find inspiration i projekter, Tuborgfondet har støttet.
En Alternative Fashion Week
En gruppe af studerende og nyuddannede søgte 35.000 kr. til at stable en alternativ modeuge på benene. Se videoen derfra og hør fra Clara Nielsen, som selv er studerende indenfor tekstildesign samt talsperson for Alternative Fashion Week CPH.
Kravlingprisen
Studerende på landets medieskoler kårer en gang om året de største talenter indenfor journalistik, design, foto og kommunikation. Kravlingprisen er arrangeret af frivillige, og Tuborgfondet støtter med 50.000 kr.
Kvindehistorie og festival
Hver år arrangerer unge fra Kvinderegensen i København QR Festival. De frivillige bag festivalen sammensætter et program med musik og talks. Derudover får deltagerne et unikt indblik i Kvinderegensens historie. Festivalen er åben for alle, og Tuborgfondet støtter med 25.000 kr.