Luna Erasahins (AySay) guide til festivaler
26.06.2025
Nyhed
Kreative Erhverv
musik
Sommer er lig med festivaler, og hver en egn i Danmark har sin egen festival. I 2025 er der over 100 forskellige festivaler, så vi har spurgt AySay forsanger Luna Ersahin, hvad hun kan anbefale.

Indsatsområde
Rytmisk Musik
Festivalanbefalinger
Ansøg om en tourbusHvilke festivaler, vil du anbefale?
“Jeg har altid elsket, at Danmark har så mange forskellige festivaler i forhold til, hvor lille et land det er! Når jeg tænker på festivaler, er min oplevelse jo lige så præget af, hvordan en festival fungerer indadtil. Jeg elsker sjove tiltag som en lille frisørsalon backstage til Langeland Festival sidste år eller Høst Møn, som har lokale varer på festivalen. Jeg elsker også de store festivaler som Roskilde, Heartland osv., men jeg synes, det er særligt, at vi som så lille land har så mange lokale og genrespecifikke festivaler i løbet af sommeren – f.eks. Ild i Gilden med folk- og roots-musik eller Badesøen Festival og ej at forglemme Tønder festival!”
Hvad kendetegner en dansk festival?
“Ude på festivalerne oplever man virkelig den danske tradition for frivillighed komme til live, når man møder folk, der arbejder rundt omkring – og de er tit virkelig søde. Og ofte ligger festivalerne på smukke natursteder, hvor man kan hoppe i havet, som f.eks. Alive Festival i Thy og Øhavet.
Hvilke festivaler spiller I på i år?
Denne sommer spiller vi ikke så mange festivaler, fordi vi skal udgive album næste år, (og fyre den helt af til sommerens festivaler) men vi skal spille på to, vi aldrig har spillet på før: Avernax og O’days, så det glæder jeg mig rigtig meget til!

AySay spillede på Tuborgfondets scene til Folkemødet i år.
Hvis du skal nævne én festivaloplevelse, som har haft en særlig betydning for dig og AySay, hvad vil det så være?
Jeg ved godt, at det er kliche, men for et “niche” band som AySay, så bliver jeg nødt til at nævne Roskilde. Og det er fordi, at det især på denne festival har føltes enormt ligeværdigt at spille. Publikum er fantastisk, og festivalen booker roots musik på samme niveau som pop musik. Så først og fremmest ELSKER jeg især det åbne og klare roskildepublikum – hvor vi har spillet først på Rising og sidste år på hovedprogrammet. Men udover det, vil jeg nævne de mange små festivaler, hvor vi som band er hoppet i havet efter en koncert. Det får virkelig en til at føle, at man har et dejligt arbejde! Vi har spillet mange festivaler i udlandet også, men der er altid noget særligt ved at spille i Danmark.
Jeg ved godt, det er en kliché, men jeg er nødt til at nævne Roskilde Festival
Luna ErsahinMusiker (AySay)På tour i Tourbusserne
Luna Ersahin og AySay rejser verden rundt, fordi de elsker at spille live, men det kan være svært at få det til at løbe rundt, for der er mange udgifter til transport. Bandet har lånt Tourbusserne flere gange til at køre til og fra koncerter i Danmark og Tyskland. Busserne er et initiativ som Tuborgfondet og Dansk Live står bag, hvor kunstnere kan ansøge om at låne en tourbus, så det er nemmere at komme ud og spille koncerter.
“Hver gang vi får lov til at låne tourbussen er det som om, at skuldrene sænker sig en lille smule. Regnskabet hænger bedre sammen, især hvis vi f.eks. er på tour i Tyskland, hvor lønnen ser anderledes ud end i Danmark, men ej at forglemme har man også mere komfort!