OmTuborgfondet
Tuborgfondet vil arbejde for et samfund, hvor alle unge er engagerede, og sammen gør idé til handling og drømme til virkelighed.
Aktuelt
Bliv klogere på store og små projekter, læs om nye partnerskaber, find pressemeddelelser og se jobopslag.
Se alle
“Bare to uger mere”: Fire år senere har Katya bygget en fremtid i Danmark
Da krigen brød ud i Ukraine, var Katya Tkachuk tilfældigvis på besøg i Danmark. I dag er hun ved at færdiggøre sin it-uddannelse, har et job i TDC NET på hånden og bruger sine erfaringer i Danmark til at åbne døre for andre unge ukrainere.
25.08.2026

Jonas fandt et fællesskab for naturglæde og handlekraft
For Jonas blev FLOR et sted at dele både glæden ved naturen og bekymringen for den. Nu er han selv med til at skabe oplevelser, der kan få flere unge til at mærke forbindelsen til naturen - og få lyst til at passe på den.
25.08.2026

Urban Music School vokser: GAME skaber musikfællesskaber for flere unge
Flere unge skal have mulighed for at mødes om DJ’ing og musikproduktion, når NGO'en GAME nu udbreder Urban Music School til flere steder i Danmark.
24.08.2026
Publikationer
Find viden, rapporter og udgivelser om unges drømme, arbejdsliv, demokrati og klimaengagement. Nogle undersøgelser har Tuborgfondet initieret, andre udspringer af projekter, vi har støttet. Alle materialer kan downloades.
Se allePresse
Vi stiller gerne op til interviews og deler viden om unges muligheder og engagement. Ræk ud, hvis du har brug for et unge-perspektiv på Demokrati, Arbejdsliv, Grøn forandring eller Rytmisk musik.
Tuborgfondets historie
Tuborgfondet støtter initiativer, der styrker unges drømme, mod og handlekraft. Vi samler ressourcer på tværs af civilsamfund, uddannelser, kultur- og erhvervsliv, så flere unge kan mærke, at deres idéer har værdi og potentiale.
Tuborgfondet blev stiftet af Tuborgs Bryggerier d. 9. februar 1931 i anledningen af 40-årsdagen for etableringen af De forenede Bryggerier A/S.
Siden 1931 har Tuborgfondet støttet større og mindre initiativer og aktiviteter fordelt over hele landet. På den måde har mange dele af det danske samfund fået glæde af midler fra Tuborgfondet.
Når Tuborgfondet i 2031 kan fejre sit 100-års jubilæum, er målet klart: Vi vil fortsat være ungdommens fond og en tydelig og strategisk partner i arbejdet for positive samfundsforandringer. Vi vil dele viden, være åbne og relevante og fortsat bidrage til, at flere unge føler sig hørt og handlekraftige.
Som samfund når vi aldrig længere, end ungdommen drømmer. Og som erhvervsliv når vi aldrig længere end næste generations mod og handlekraft.
En del af Carlsbergfamilien
Siden den 1. oktober 1991 har Tuborgfondet været en del af den erhvervsdrivende fond Carlsbergfondet, der er hovedaktionær i verdens tredje største bryggeri Carlsberg A/S.
Midlerne til Tuborgfondets uddelinger indgår som en fast del af Carlsbergfondets samlede uddelingsramme. Rammen fastsættes af Carlsbergfondets bestyrelse og lægges for en femårig periode ad gangen, hvilket skaber stabilitet og forudsigelighed i Tuborgfondets arbejde.
Carlsbergfondet udpeger en bevillingskomité for Tuborgfondet benævnt bestyrelse bestående af 3-7 medlemmer, som leder Tuborgfondet. Tuborgfondet er reguleret i § 11 i Carlsbergfondets fundsats.
Tuborgfondet er en del af Carlsbergfamilien, som ud over Tuborgfondet består af Carlsbergfondet, Ny Carlsbergfondet, Frederiksborg Nationalhistorisk Museum, Ny Carlsberg Glyptotek, Carlsberg Laboratorium og Carlsberg A/S.

Bliv opdateret
på Tuborgfondet?
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret med nye puljer, jobmuligheder og events.
