Ny pulje skal få flere unge til stemmeboksen
04.03.2021
Nyhed
Tuborgfondet åbner en ny pulje øremærket til aktiviteter, idéer og projekter, der skal få flere unge til at stemme ved kommunal- og regionsrådsvalget i november 2021. Der er åbent for ansøgninger nu.
Foreningsnavn
Ny pulje
Forenings hjemmeside
Demokratipuljen2021 er kommunal- og regionsrådsvalgår i Danmark. Derfor efterspørger vi nu initiativer og projekter, der engagerer flere unge i den politiske debat både lokalt og nationalt og som bidrager til, at unge finder vej til stemmeboksen i november. Tuborgfondet har afsat tre mio. kr. til Demokratipuljen
”Mange unge i 20erne stemmer ikke, når der er valg. Det er en tendens, vi gerne vil være med til at ændre på i Tuborgfondet. Vi håber, at vi med puljen kan inspirere både organisationer og ungefællesskaber til at tænke nyt og engagere sig i at få flere unge til at stemme til november,” siger sekretariatschef Peter Giacomello.
Find inspiration i ny undersøgelse
Tænketanken Mandag Morgen har netop udgivet undersøgelsen ‘Når Valgfesten Udebliver’. Gennem interviews er nogle af årsagerne til, hvorfor nogle grupper af unge er mindre tilbøjelige til at stemme end andre unge, blevet kortlagt. Sammen med analysen er der udarbejdet et inspirationskatalog med 12 konkrete forslag til, hvad vi som samfund kan gøre for at få flere til at stemme, når der er valg.
Om puljen
• Demokratipuljen er åben for ansøgninger fra den 4. marts – 30. april 2021
• Der kan søges om op til 250.000 kr.
• Unge og organisationer med unge som målgruppe kan søge puljen
Om Tuborgfondet
Tuborgfondet skænker muligheder for, at unge i fællesskab kan skabe en håbefuld og bæredygtig fremtid. Med indsatsområdet ”Demokrati – næste generations stemme og deltagelse” vil Tuborgfondet give unge mulighed for at få indflydelse og deltage i samfundet.
Flere oplysninger
Programansvarlig Pernille Christel Bjørklund Måstrup
pcm@twentyfour.dev
Presse
Kommunikationsansvarlig Anni Riedel-Lyngskær
al@twentyfour.dev
M: 2073 8076